Ungdomsuddannelse
Nyhed!

Kvinderne i Det Moderne Gennembrud -ungd.udd.

Billede: Marie Luplau, ’Fra kvindevalgretskampens første dage’, 1891-97

Beskrivelse

Hvem fik lov til at blive kunstner, forfatter eller samfundsdebattør i slutningen af 1800-tallet og hvem måtte kæmpe for at blive hørt?

I dette undervisningsforløb tager vi udgangspunkt i særudstillingen Livstid: Modne kvinder i kunsten og undersøger de kvinder, der var med til at forme kunst- og kulturlivet i en tid præget af store samfundsforandringer. Vi dykker ned i udvalgte værker af kunstnere som Anna Ancher, Bertha Wegmann og Susette Skovgaard, som udfordrede tidens normer og kæmpede for nye muligheder inden for uddannelse, arbejdsliv og kunst.

Forløbet kan anvendes monofagligt eller tværfagligt i dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og kristendomskundskab.

Aktiviteter

Undervisningen tager udgangspunkt i udstillingens værker. Gennem fælles dialog og undersøgende øvelser arbejder eleverne med:

  • portrætter og selvfremstilling i slutningen af 1800-tallet
  • kvinders rolle i kunst- og kulturlivet under Det Moderne Gennembrud
  • kunst som spejl af samfundets normer og værdier
  • billedanalyse af udvalgte værker fra udstillingen

Afslutningsvis samler vi op på, hvordan kunsten både kan afspejle og udfordre samfundets forestillinger om køn og roller.

Forberedelse

Inden besøget kan eleverne arbejde med:

  • Introduktion til Det Moderne Gennembrud og dets fokus på at sætte samfundsproblemer under debat.
  • Kvinders rettigheder og muligheder i slutningen af 1800-tallet.
  • Uddrag af tekster fra perioden, fx af Georg Brandes eller Amalie Skram.
  • Samtale om kønsroller før og nu.

Efterbehandling

Man er vedkommen til at blive og lave opgaver på museet efter omvisningen. Eleverne kan f.eks. arbejde med refleksionsøvelser eller sammenlignende analyser af udvalgte værker i museets udstillinger.

Efter besøget kan eleverne:

  • Analysere et værk fra udstillingen med fokus på køn, identitet og samfund.
  • Sammenligne kvinders vilkår i Det Moderne Gennembrud med nutidige forhold.
  • Arbejde med portrætter og selvfremstilling i kunst og sociale medier.

Tværfagligt kan eleverne arbejde videre med ligestilling, demokrati, ytringsfrihed og kulturelle normer.

Formål

Formålet med forløbet er at give eleverne indsigt i Det Moderne Gennembruds kunst- og kulturhistorie med særligt fokus på kvinders position og muligheder.

Gennem mødet med udstillingens værker får eleverne forståelse for, hvordan kunst både afspejler og udfordrer samfundets normer. Samtidig styrkes deres evne til at analysere billeder, diskutere historiske og aktuelle problemstillinger og reflektere over identitet, køn og repræsentation.

Praktisk information

Sted
Domkirkestræde 2
8800 Viborg
Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
Børn og unge med særlige behov
EUD
EUX
HF
HHX
HTX
STX
FGU
Fag
Billedkunst
Dansk
Historie
Idehistorie
Kultur- og samfundsfaggruppen
Kulturforståelse
Pris
600 kr. pr. time
Antal
30
Periode
12.10.2026 - 05.02.2027
Varighed
1 time
Emneområde
Kulturhistorie og tro
Kunst, arkitektur og design

Tilmelding

600 kr. pr. time

Kontakt museumsinspektør Karoline Strøm

Tlf.: 22646634