Danmatic

Præsentation

Danmatic A/S er en privatejet virksomhed, som beskæftiger sig med projektering, fremstilling, salg og service af procesanlæg til bageriindustrien Worldwide.

Vi har hovedkontor, administration og produktionsfaciliteter i Viborg, samt salgskontor i Kvistgård ved Helsingør.

Danmatic A/S har en veletableret R&D afdeling, der omfatter konstruktions- og udviklingsafdeling, samt egen maskinfabrik. Gennem mere end 30 år i branchen, har vi opbygget en erfaring og ekspertise, der gør os til en kompetent samarbejdspartner.

Hvorfor åbner vi døren for skoleklasser?
I Danmatic er vi af den overbevisning, at Danmark desværre nok er på vej i en forkert retning. Dette underbygger vi med, at ca. 75 % af vores handel foregår med udlandet, hvilket giver os et stort indblik i situationen uden for vore grænser.

Der har igennem de sidste mange år her i landet, været alt for lidt fokus på uddannelse inden for industrien. Vi står nu i en situation, hvor mangel på kvalificeret arbejdskraft slår igennem. Dette giver sig udslag i manglende vækst i samfundet og en stigende udflytning af gode danske arbejdspladser på alle niveauer.

Vi ønsker derfor at give vores bidrag til, at ”svinge” udviklingen tilbage på sporet. Derfor åbner vi døren for børn og unge i skoleregi.

Kontakt
Claus Lykke Gregersen
Direktør
40 15 56 03

Forløb udbudt af Danmatic

Grundskole