Ordblindhed for vejledere

Vejledere
Alle skoler i Viborg kommune har tilknyttet en ordblindevejleder og en læsevejleder med særlige opgave omkring ordblinde elever.
Hele skolen skal støtte de ordblinde, men vejlederne har særlig viden og uddannelse om ordblindhed og ordblindevenlig undervisning.
Vejledningen afspejler de fire syn og etableres med fokus på de fire styrebilleder i foretruken praksis.
Forvent det samme af elever med ordblindhed, selvom de har brug for mere tid
Hvad er vejledernes ansvar?
Her finder du plakat til vejlederne

Læsevejledere
Læsevejledernes opgave i ordblind hver dag, alle fag hele tiden
- At samarbejde med lærerteams om identifikation af elever med behov for særlig indsats mod skriftsproglige vanskeligheder.
- At varetage ordblindetesten og andre individuelle test med specifikt fokus på ordblindevanskeligheder, samt drøfte resultater og forslag til opfølgning og indsats med lærerteam, skoleledelse og eventuelt læsekonsulent.
- At understøtte lærerteams, forældre og elever i samarbejdet om elever med ordblindhed.
- At understøtte lærerteams i foretrukken ordblindevenlig praksis.
- I samarbejde med lærerteamet at have et særligt blik for ordblinde elevers rettigheder ved folkeskolens afgangsprøver.
- I samarbejde med lærerteamet at sikre nødvendig dokumentation, som kommer med eleven videre på ungdomsuddannelse.
Ordblindevejledere
Ordblindevejlederens opgaver i ordblind hver dag alle fag hele tiden
- At understøtte lærerteams i foretrukken ordblindevenlig praksis.
- At tilrettelægge, gennemføre og evaluere ordblindevenlig undervisning sammen med almenlæreren gennem sparring og praksisnær vejledning.
- At have fokus på det dobbelte læringsperspektiv, hvor både lærernes og elevernes kompetencer opkvalificeres i samarbejdet om foretrukken praksis.
- I samarbejde med lærerteams at have et særligt blik for ordblinde elevers rettigheder ved folkeskolens afgangsprøver.
- I samarbejde med lærerteams at sikre, at nødvendig dokumentation for ordblindhed følger eleverne videre på ungdomsuddannelse.

Samarbejde
Ordblindeindsatsen afspejler de fire syn og etableres med fokus på de fire
styrebilleder i foretrukken praksis.
Læse og ordblindevejlederne har forskellige opgaver i den fælles opgave at understøtte de ordblinde og lærerteam, men der er også mange snitflader og brug for samarbejde
- Samarbejder med lærerteam og forældre om opsporing og indsats
- Samarbejder med lærerteam om introduktion til LST og Nota
- Samarbejder med lærerteam og forældre om at kvalificere udviklingsplanen for elever med ordblindhed.
- •Samarbejder om at anvende udviklingsplanen aktivt i praksisnærvejledning omkring udvikling af læringsrummet
- Samarbejde med lærerteam om at sikre ordblindes rettigheder ved folkeskolens afgangsprøver
Samarbejde med lærerteam om at sikre nødvendig dokumentation, som kommer med eleven videre på ungdomsuddannelse.
