Hvordan støtter vi de 10 % mest udfordrede...
Beskrivelse
...elever i dansk og matematik – og får dem med i fællesskabet?
Men hvem er de 10 % mest udfordrede elever i matematik og dansk?
Hvordan organiseres undervisningen? Hvad ved vi virker, og hvordan skabes bæredygtige indsatser med udgangspunkt i klassens almindelige materialer?
Kurset giver viden om, hvordan man bedst tilrettelægger støtten, når man er mere end en voksen i undervisningen
Kursus giver inspiration og ideer til undervisningsdifferentiering i praksis, hvor elevernes forskellighed tilgodeses i fællesskabet, og der bliver tid til at omsætte det til egen praksis
Altså:
Hvilke greb giver elever i dansk-og matematikvanskeligheder adgang til kerneindholdet - uden at lave parallel “light-undervisning?
Målgruppe:
Alle dansk- og matematiklærere, lærere med holdtimer, vejledere og andre interesserede
Det opfordres til, at man deltager sammen i par (lærer, holdlærer, vejledere eller efter hvordan timerne er organiseret)
Indhold:
Kendetegn ved de fagligt mest udfordrede elever og centrale forsknings- og praksisbaserede anbefalinger.
Organisering og undervisningsdifferentiering i praksis. Hvordan justeres undervisningen inden for fællesskabet?
Konkrete eksempler og greb i matematik.
Konkrete eksempler og greb i dansk.
Tid til teamsamarbejde og fælles planlægning med mulighed for sparring på egne forløb og konkrete tiltag.
Form:
Kurset er praksisnært og veksler mellem:
• korte faglige oplæg med tydelig kobling til praksis
• konkrete eksempler og modeller fra dansk og matematik
• dialog, refleksion og fælles drøftelser
• samarbejde i makkerpar med afsæt i egen undervisning
Der arbejdes med deltagernes egne erfaringer og materialer, og der er indlagt tid til planlægning og afprøvning af konkrete greb, som kan implementeres direkte i undervisningen.
Spørgsmål stilles til:
Lærings og matematikkonsulent Jonas Jensen eller læsekonsulent Lenette Krathmann lej@viborg.dk tlf.: 29 40 44 95
Praktisk information
Se flere detaljer
Vi mødes følgende datoer i tidsrummet kl. 13:30 til 15:30
- 02-09-2026
- 21-09-2026
- 19-11-2026
Kurset er gratis for Viborgs kommunale Skoler
Tilmelding
Kurset er gratis for Viborgs kommunale Skoler
Tilmelding foregår via Plan2Learn

