Vild madkundskab
Beskrivelse
Til valgfaget madkundskab laves særlige forløb indenfor indsamling af og madlavning med spiselige urter, bær, nødder, svampe og meget andet, som kan samles i den danske natur.
Aktiviteter
Med udgangspunkt i en sanketur laver vi mad over bål eller i stormkøkken, med de råvarer turen indbringer. Vi smager på det vi møder, taler om det indsamlede og om det at sanke i naturen.
Vild Mad Kundskab er sanselige oplevelser, klimavenlig mad, råvarer i sæson, madlavning over bål og læring om vores natur.
Rammerne for dagen kan være: populær mad med Noma inspiration, f.eks. Wild Burgers, forårets og forsommerens friske urter i naturens spisekammer, en historisk vinkel med madlavning som i vikingetiden på Kjællinghøl, middelaldermad, en tur på heden med indsamling af bær eller en svampetur i efterårsskoven.
Forberedelse
I kan på forhånd have talt om det lokale landskab og hvilke madvarer, eleverne kender fra naturen. Det er også relevant med en snak om fødevarer i den sæson besøget sker i.
Da de vilde råvarer kun findes indenfor en begrænset periode, i en mængde som giver mening for en sanketur for en større gruppe, er forløbene begrænset til:
Svampetur: September til og med uge 41
Madlavning som i vikingetiden på Kjællinghøl og middelaldermad: april til og med uge 41
Naturens spisekammer: april til og med uge 41
Tur på heden med indsamling af bær: august-september afhængigt af sommerens vejr.
Efterbehandling
Efter besøget kan I perspektivere til produktion af fødevarer fra andre naturområder. Fx frugter i Sydamerika eller andre lande. I kan også arbejde videre med hvorledes de vilde ingredienser kan integreres i den almindelige, daglige madlavning.
Bevægelse: Forvent en dag med middel bevægelse
Stikord: Madlavning, botanik, bål
Formål
Formålet med forløbet er, at eleverne opnår et grundlæggende artskendskab til naturens spiselige planter, frugter og bær og at der opstår en lyst til at udnytte naturens ressourcer.
Eksempler fra Fælles Mål
Madkundskab - Der arbejdes med kompetenceområdet fødevarebevidsthed med fokus på råvarekendskab, hvor eleven har viden om råvaregruppers smag og anvendelse, eleven kan redegøre for almindelige råvarers smag. Der vil også være fokus på bæredygtighed og miljø, hvor eleven kan analysere fødevaregruppers vej fra jord til bord og til jord igen.
Praktisk information
Se flere detaljer
Også Naturskolens afdelinger i Undallslund og ved Kjællinghøl kan benyttes
Se flere detaljer
Det er gratis for kommunale skoler og institutioner.
Private institutioner og andre brugertyper henvises til at søge og booke forløbene via Naturskolens hjemmeside.
Disse brugere må påregne en pris for de enkelte forløb og transport.
Se beskrivelse af muligheder i de enkelte perioder under forberedelse
Se flere detaljer
Forløbet egner sig bedst til 4 timer men kan tilrettelægges indenfor en kortere tidsramme.
Find tilrettelagt forløb i Meebook ved at søge på "KLC Viborg 028" i Share It.
Søg fra alle institutioner.
Tilmelding
Det er gratis for kommunale skoler og institutioner.
Private institutioner og andre brugertyper henvises til at søge og booke forløbene via Naturskolens hjemmeside.
Disse brugere må påregne en pris for de enkelte forløb og transport.
Send en ansøgning via nedenstående blanket.
Herefter sender Naturskolen svar på ansøgning via email.