Ulbjerg Klint - stranden
Beskrivelse
Mærk vind og vand når vi undersøger og udforsker naturtyperne klint og strand. Et besøg på stranden byder hver gang på nye sanselige oplevelser og opdagelser af mange forskellige slags.
Vær opmærksom på, at man er ekstra meget eksponeret for vejret ved klinten. Det er derfor en god ide med et ekstra lag tøj og evt. regntøj.
Aktiviteter
Ved Ulbjerg Strand og Klint møder man naturen - som den er. Der kommer vind i håret, sand på skoene eller mellem tæerne. Der kastes med sten i vandet og vandkanten undersøges nøje for fund. I klinterne kan der være læ og varme, og i foråret synger lærkerne over os og de blomstrende opretstående kobjælder.
En tur på Ulbjerg Strand og til klinten kan indeholde mange elementer:
Fuglene ved kysten
Opskyl på stranden
Sten og geologi
Kortlæsning
Botanik
lege
... og meget andet. Vi tilpasser forløbet efter vejr og vind, så godt vi kan.
Tag kontakt til os omkring ønsker til emner eller aktviteter.
For elever i indskolingen/mellemtrin har vi fokus på oplevelsen og udforskningen af stranden og klinten. Vi kan arbejde fagligt med et eller flere af ovenstående emner.
For elever i udskolingen kan vi gå i dybden med områdets geologi og landskabs- og naturtyper i området. Vi kan arbejde med et eller flere af ovenstående emner.
Forberedelse
Orienter jer på et kort hvor I skal hen. En generel snak om landskabstyper og landskabsdannelse vil være en fordel forud for besøget.
Bevægelse: Forvent en dag med middel bevægelse
Stikord: Fjord, sten, klint, strand, leg.
Efterbehandling
Hjemme på skolen kan I arbejde videre med emner eller begreber fra dagen.
Formål
At eleverne stifter bekendtskab med strand og klint som landskabstyper, samt grundlæggende artskendskab til bl.a. dyr, sten og planter som findes ved stranden.
Eksempler fra Fælles Mål
Natur/teknologi Der kan arbejdes med kompetenceområdet perspektivering, hvor eleven kan fortælle om landskabets udvikling gennem tiden. Eller kompetenceområdet modellering, hvor eleven kan på enkle kort udpege plantebælter og klimazoner, herunder på digitale kort.
Geografi Der kan arbejdes med færdigheds- og vidensmålet Naturgrundlag og levevilkår, fx. hvor eleven har viden om jordbundens og undergrundens bestanddele i forhold til landskabsdannelse.
Biologi Der kan arbejdes med kompetenceområdet undersøgelse inden for det valgte fokus. Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi.
Praktisk information
Se flere detaljer
Ulbjerg Klint. P-pladsen for enden af Tolstrupvej.
Mindre grupper kan møde os på p-pladsen for enden af Sundstrupvej, der ikke er egnet til store busser.
Se flere detaljer
Det er gratis for kommunale skoler og institutioner.
Private institutioner og andre brugertyper henvises til at søge og booke forløbene via Naturskolens hjemmeside.
Disse brugere må påregne en pris for de enkelte forløb og transport.
Stranden er åben hele året men tænk gerne over at det ikke er muligt at gå i ly og læ for vind og vejr.
Se flere detaljer
Der er toilet ved P-pladsen på Tolstrupvej. Ikke henne ved Klinten
NT3: Sten og fossiler
SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.
NT5: Landskabet i Danmark
SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.
GEO7: Vindblæst og vandskabt
SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.
BIO7: Den livgivende jord
SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.
Tilmelding
Det er gratis for kommunale skoler og institutioner.
Private institutioner og andre brugertyper henvises til at søge og booke forløbene via Naturskolens hjemmeside.
Disse brugere må påregne en pris for de enkelte forløb og transport.
Send en ansøgning via nedenstående blanket.
Herefter sender Naturskolen svar på ansøgning via email.