Beskrivelse

I dette forløb prøver eleverne kræfter med grundlæggende udelivsfærdigheder. De lærer, hvordan de kan klare sig i naturen. Kom og få tips og tricks til udeliv. I er selv med til at sammensætte programmet. Forløbet kan suppleres med en overnatning i naturen.

Aktiviteter

Dagen kan fx indeholde elementer af:

  • Sikkerhed og færdsel i naturen
  • Redskabshåndtering
  • Førstehjælp
  • Orientering og navigation (kort og kompas)
  • Vild mad og madlavning i det fri over bål eller trangia

Ved overnatning bygger vi bivuak og/eller sætter telte op, kortlæsning og orienteringsløb, snakker om pakning af rygsæk, og hvordan man holder sig varm om natten.

Bevægelse: Forvent en dag med middel bevægelse

Stikord: Friluftsliv, bål, orientering

Forberedelse

Inden besøget er det en fordel, hvis I tager en:

  • Snak om påklædning, så eleverne selv tager ansvar for deres påklædning til turen
  • Snak om love og regler i naturen
  • Snak om sikkerhed ved udeaktiviteter

Aftal evt. med naturvejlederen, at eleverne i hold opfinder "hold sig varme" aktiviteter, der kan bruges på turen.

En god dag på Naturskolen

Efterbehandling

Efter besøget kan I fx arbejde videre med temaer og begreber fra dagen:

  • ved at lave jeres eget O-løb.
  • ved at lade grupper af elever på skift planlægge det praktiske, næste gang I skal have undervisning ude.
  • ved at planlægge en klassetur, hvor I overnatter i det fri.

Formål

Det er et kursus både for elever og deres lærere. Gruppen skal rustes til at klare udeundervisningssituationer i al slags vejr, så de er varme, tørre og mætte og ved, hvordan man skal opføre sig.

Eksempler fra Fælles Mål
Idræt - Der kan arbejdes med kompetenceområdet alsidig idrætsudøvelse med fokus på natur og udeliv. Eleven kan gennemføre orienteringsløb ved hjælp af kort, kompas og digitale medier. Eller eleven kan planlægge enkle friluftsaktiviteter.

Madkundskab - Der kan arbejdes med kompetenceområdet madlavning. Evt. med særligt fokus på madens æstetik, hvor eleven kan fortolke sanse- og madoplevelser.

Natur/teknologi - Der kan arbejdes med færdigheds- og videndsmål under overskriften naturen lokale og globalt. Hvor eleven fx. har viden om signaturer på kort.

Praktisk information

Sted
Ravnsbjergvej 71
8800 Viborg
Skjul detaljer

Naturskolen i Viborg Kommune

Ravnsbjergvej 71

8800 Viborg

 

Alle steder, hvor der er buske og træer og bålsted.

Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
3. klasse
4. klasse
5. klasse
6. klasse
7. klasse
Fag
Dansk
Madkundskab
Natur/teknologi
Pris
Antal
28
Periode
Hele året
Emneområde
Natur, friluftsliv og udeskole
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad

NT3: Landet set fra oven

NR155 x : Rødt billede 

GEO7: Lost

SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.

Tilmelding

Send en ansøgning via nedenstående blanket. 
Herefter sender Naturskolen svar på ansøgning via email.