Sundhedssjov
Beskrivelse
Dette er et forløb under Snapsting for Børn 2025. Snapsting for Børn er en årligt tilbagevendende børnekulturfestival for alle børn i Viborg Kommune.
Snapsting for Børn har som hovedmål at udfordre børn til leg og læring gennem æstetiske processer og kulturelle oplevelser. Snapsting for børn er en del af Viborg UNESCO Creative City.
Vær med når Viborg Sundhedscenter sætter fokus på madkultur og udfordrer børnenes smagsløg.
Aktiviteter
Kom til Sundhedssjov med Sundhedscenter Viborg. Sundhedssjov er en workshop, hvor I prøver tre sjove aktiviteter:
- Grøntsagsskulptur. Byg en flot eller sjov skulptur med forskellige grøntsager
- "Tør du smage". Prøv forskellige smage og find ud af om det er stærkt, surt, sødt, salt, bittert eller umami
- Solsmart. Lav dit eget solarmbånd og farvelæg en solhat. Find ud hvorfor det er godt at være "solsmart" så du passer på din krop i solens stråler.
Forberedelse
Snak gerne med børnene inden besøget om de forskellige grøntsager, der findes - og om solens stråler og de farer, der kan være i forbindelse med solen.
Efterbehandling
Vær nysgerrige på børnenes oplevelser og læring i forbindelse med workshoppen på Snapsting for børn.
Formål
Formålet med aktiviteterne under Snapsting for Børn er generelt, at børn udfordres i forhold til deres kulturelle dannelse. At de oplever kunst og kultur i mange forskellige afskygninger, og at de selv inddrages i forhold til disse oplevelser. Ydermere inddrager mange af aktiviteterne under Snapsting for Børn børnene i æstetiske processer, således at børnene også selv er skabende.
Formålet med workshoppen er at eleverne bliver bevidste om sunde fødevarer, samt udfordres i forhold til deres smagssanser. De bliver også "solsmarte" hvor de lærer at passe på solens stråler.
Praktisk information
Tilmelding
Tilmeldingen åbner mandag 12. maj kl. 14.30
Efter 26. maj er tilmeldingen bindende og der opkræves no show gebyr på 1000 kr., hvis gruppen ikke dukker op til workshoppen.