Grundskole
Gratis

STOMP med Ambjørn og Jonas

Billede

Beskrivelse

Dette er et forløb under Snapsting for Børn 2025. Snapsting for Børn er en årligt tilbagevendende børnekulturfestival for alle børn i Viborg Kommune.
Snapsting for Børn har som hovedmål at udfordre børn til leg og læring gennem æstetiske processer og kulturelle oplevelser. Snapsting for Børn er en del af Viborg UNESCO Creative City.

Kom og spil på baljer og spande - alle kan være med. Workshoppen er med Jonas Weitling og Ambjørn Sellin Bidstrup Lebech, Kulturskolen Viborg.

Aktiviteter

Tag dine klassekammerater under armen, og kom og spil fede rytmer på spande og baljer. Der kræves ingen forkundskaber, kun lyst til at lave rytmer (og måske lidt larm). Så alle kan være med - også læreren. Vi skal dog advare om, at rytmerne går lige i fødderne, så man kan få lyst til at hoppe og danse. Men det er der heldigvis også plads til.

Forberedelse

Arbejd gerne med begreber som puls, rytme og dans.

 

Efterbehandling

Vær nysgerrig på hvad børnene fik ud af processen og brug eventuelt rytmer og sekvenser fra workshoppen efterfølgende i klassen.

 

Formål

Formålet med aktiviteterne under Snapsting for Børn er generelt, at eleverne udfordres i forhold til deres kulturelle dannelse. At de oplever kunst og kultur i mange forskellige afskygninger, og at de selv inddrages i forhold til disse oplevelser. Ydermere inddrager mange af aktiviteterne under Snapsting for Børn eleverne i æstetiske processer, således at eleverne også selv er skabende.

I denne workshop skal vi lave rytmer på spande og baljer. 

Praktisk information

Sted
Borgvold
Hans Tausens Allé 1
8800 Viborg
Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
2. klasse
3. klasse
4. klasse
5. klasse
6. klasse
Fag
Musik
Pris
Gratis
Antal
28
Periode
24.06.2025 - 25.06.2025
Varighed
45 minutter
Emneområde
Film, musik, teater og dans
Idræt og bevægelse
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold
Verdensmål
SDG

Tilmelding

Gratis

Du kan tilmelde dig nedenfor på de enkelte hold via de forskellige link.

Tilmeldingen åbner mandag den 12. maj kl. 14.30.

Efter 26. maj er tilmeldingen bindende og der opkræves no show gebyr på 1000 kr., hvis gruppen ikke dukker op til workshoppen.

Tilmeldingsfrist: 26.05.2025