Grundskole
Foreningsliv
Gratis

Søndersøløbets Grønne Skoleløb (2026)

Billede

Beskrivelse

Søndersøløbets Grønne Skoleløb foregår rundt om Søndersø tirsdag d. 26. maj 2026 kl. 10.00 som en del af Søndersøløbets traditionsrige løbefest. Løbet henvender sig til alle 0. - 9. klasser i Viborg Kommune. 

Oplevelsesløb
Det Grønne Skoleløb adskiller sig fra tidligere skoleløb. Det bliver ikke vundet på løbetider eller placeringer, men på hvor opmærksomme og nysgerrige eleverne er, mens de løber. Bemærker de f.eks. vejret, vinden, dyrene, træerne - og alle de ting, vi har placeret på ruten. F.eks. lyde fra højtalere, billeder af dyr og dyrespor i træerne.

  • Bemærk: Hvis din 5. - 9. klasse (også) ønsker et mere traditionelt løb, hvor det handler om at komme først, kan I tilmelde jer skolestafetten (starttid: kl. 10.00).  

Længere nede på siden finders informationer om følgende:

  • Tilmelding
  • Startområde
  • Udklædningskonkurrence
  • Hold quiz
     

Hvorfor?
Vi har valgt at ændre skoleløbet fra et traditionelt kapløb til et opmærksomhedsløb af flere grunde:

  1. Vi ønsker at skabe en mere inkluderende og tryg oplevelse, hvor alle kan deltage på lige fod – uanset kondition, tempo eller løbeglæde.
  2. Vi ønsker at skabe et sjovt løb hvor fokus er på oplevelsen, samarbejdet og de fælles iagttagelser - og hvor alle kan bidrage ligeligt til klassens mulighed for at vinde og til løbets stemning via udklædning.
  3. Vi håber på at vække sanser og få elever til at lægge mærke til den natur, de ellers hurtigt kunne løbe forbi. Også når de fremover bevæger sig i rundt naturen.
  4. Og så håber vi at løbets forskellige opmærksomhedspunkter kan sætte en smule fokus på fremtidens klima og bæredygtighed.

Bemærk:

  • Deadline for tilmelding er 3. maj 2026.
  • Der er begrænsning på antal tilmeldte klasser (140 klasser). Det skal sikre en god oplevelse til alle de tilmeldte.
  • Der tages billeder/video på dagen til hjemmeside, sociale medier og fremtidig markedsføring.
  • Du kan downloade et "Aula-brev" til forældrene om Det Grønne Skoleløb HER.
  • HER kan 0.-3. kl. lærere få hjælp til, hvad deres elever skal være opmærksomme på under løbet.
  • Du kan downloade en invitation i A3 format (HER), som du kan printe og hænge op i klassen.
  • Læs mere på www.søndersøløbet.dk  

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Viborg Idrætsråd (86625533 / adm@viborgidraetsraad.dk)

Aktiviteter

Oplevelsesløb
Det Grønne Skoleløb adskiller sig fra tidligere skoleløb. Det bliver ikke vundet på løbetider eller placeringer, men på hvor opmærksomme og nysgerrige eleverne er, mens de løber. Bemærker de f.eks. vejret, vinden, dyrene, træerne - og alle de ting, vi har placeret på ruten. F.eks. lyde fra højtalere, billeder af dyr og dyrespor i træerne.


Startområde
I 2026 opdeles startområdet i fire start-zoner, der har hver sin farve. 

  • Den grønne zone (forrest) er for elever, der forventer at løbe det meste af ruten. De sendes afsted først.
  • Den gule zone (miderst) er for elever, der forventer at blande løb og gang. De starter efter grøn zone.   
  • Den røde zone (bagerst) er for de elever, der forventer at gå det meste af ruten. De sendes afsted sidst.
  • Den blå zone er for de elever fra 0.-1. kl., der ønsker at løbe én mile (i stedet for hele Søndersø rundt).
  • Bemærk: stafetløbere starter ved målstregen foran grøn zone. De sendes afsted før de fire zoner.

Tanken er at eleverne selv vælger zone og at de forskudte starttidspunkter giver bedre flow for alle med mindre kø, færre overhalinger mv. Snak gerne med jeres forskellige elever om i hvilke zoner de ønsker at starte. De forskellige løb og zoner skydes i gang i tidsrummet kl. 10.00 - 10.10 i følgende rækkefølge: (1) Stafet, (2) One mile for 0.-1- kl. (modsat vej), (3) grøn zone, (4) gul zone og (5) rød zone.

Forberedelse

Udklædningskonkurrence
I 2026 indføres en helt ny udklædnings-konkurrence med målet om at skabe "karnevalsstemning". Vi opfordrer derfor alle deltagere (både lærere og elever) til at komme udklædt med reference til løbets temaer. Fx klæde sig ud som en kreativ genbrugside, en grøn verden, en bæredygtig superhelt, en grædesky, en skraldespand, noget der symboliserer natur og miljø eller andre fortolkninger af temaet. De 10 bedste, sjoveste, mest kreative og opfindsomme udklædninger præmieres ved målstregen.
 

Tilmelding
Deltagelse i Det Grønne Skoleløb er gratis. Deltagelse i stafetten koster 100 kr. pr. stafethold à 6 personer. Der er plads til 140 klasser fra 0.-9. klasse (først-til-mølle): 

  • De mindste elever (0.-1. kl.) kan vælge mellem at løbe én mile (se her) eller rundt om Søndersø (5,7 km).
  • De mellemste elever (2.-4. kl.) løber rundt om Søndersø (5,7 km)
  • De ældste elever (5.-9. kl.) kan vælge mellem at løbe stafet eller rundt om Søndersø (5,7 km)

Efterbehandling

Hold quiz
Når eleverne kommer tilbage på skolen, modtager de en hold-quiz tilpasset deres aldersgruppe (udskoling, mellemtrin, 2.-3. klasse, 0.-1. klasse). Spørgsmålene udfyldes i fællesskab på klassen og handler om alt det eleverne så, eller ikke så, mens de løb. Den klasse, der har flest rigtige svar i hver af de 4 aldersgrupper, vinder en klassetur i samarbejde med Sparekassen Danmark Fonden og Viborg Familie- og Firmaidræt. 
 

For at skabe sammenhæng mellem besøget og elevernes læring i klasseværelset, er det en god ide at koble forløbet til et emne, I arbejder med før og efter besøget.

Find inspiration længere nede på siden, hvor der er linket til relevante forløb på forskellige portaler.

Formål

Formålet med Søndersøløbets Grønne Skoleløb er at give skolebørnene en fælles, sjov og god løbeoplevelse.
 

Eksempler fra Fælles Mål:

Idræt, efter 2. klasse
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'alsidig idrætsudøvelse', hvor eleven kan deltage aktivt i basale, alsidige bevægelser i leg.

Idræt, efter 5. klasse
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'alsidig idrætsudøvelse', hvor eleven kan anvende grundlæggende, sammensatte bevægelser i idrætspraksis. 

Idræt, efter 7. klasse
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'alsidig idrætsudøvelse', hvor eleven kan an vende sammen satte bevægelser i udvikling af idrætsaktiviteter.

Idræt, efter 9. klasse
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'alsidig idrætsudøvelse', hvor eleven kan anvende komplekse bevægelses mønstre i udvikling af en alsidig idræts praksis.

Praktisk information

Sted
Golf Hotellet
Hans Tausens Alle 2
8800 Viborg
Skjul detaljer

Det grønne område ved Golf Hotellet ned til Søndersø

Forløbstype
Besøg på egen hånd
Målgruppe
Børnehaveklasse
1. klasse
2. klasse
3. klasse
4. klasse
5. klasse
6. klasse
7. klasse
8. klasse
9. klasse
Fag
Biologi
Idræt
Natur/teknologi
Pris
Gratis
Periode
26.05.2026 - 26.05.2026
Skjul detaljer

Deltagelse i Det Grønne Skoleløb er gratis. Deltagelse i stafetten koster 100 kr. pr. stafethold à 6 personer.

Der er plads til 140 klasser fra 0.-9. klasse (først-til-mølle): 

Varighed
2 timer
Emneområde
Bæredygtighed, klima og verdensmål
Idræt og bevægelse
Naturvidenskab
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Verdensmål
SDG
SDG

Rute for 0. og 1. klasse

PRIMÆRT materiale

 

Invitation

PRIMÆRT materiale

Forløb på Alineas idrætsportal: Løb

SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.

Tilmelding

Gratis

Deltagelse i Det Grønne Skoleløb er gratis. Deltagelse i stafetten koster 100 kr. pr. stafethold à 6 personer.

Tilmeld her (max 140 klasser)

 

Tilmeldingsfrist: 01.05.2026
Tlf.: 86625533