Skæg med æg
Beskrivelse
Hvad kom mon først – hønen eller ægget?
Tag med på en spændende dag rundt om hønen, hvor vi dykker ned i både naturfag, biologi og livet på landet.
I får mulighed for at se hønens inderside helt tæt på, når vi i biologilokalet snakker om hønens anatomi og dissekerer høns i grupper.
Gennem sjove og lærerige aktiviteter bliver I også klogere på landbrugsuddannelser og hønens rolle i fødevareproduktionen. I vores kreative makerspace designer og laver vi vores egne æggebægre, og vi udfører sjove øvelser med fokus på landbrug og natur.
Det bliver en lærerig og anderledes dag med både hoved og hænder i spil!
Aktiviteter
I dette forløb får eleverne både mulighed for at se og høre om landbrugsuddannelsen, de arbejder med æggets vej gennem hønen og skal i grupper være med til at dissekere en høne.
I vores makerspace kan man skabe sin egen æggeholder og vi afrunder dagen med en aktivitet med fokus på landbrug og fødevarer.
Rollefordeling
Vores formidler sætter rammen for hvert besøg, og aktiviteterne gennemføres i samspil med klassens lærere, hvor vi især forventer I har styr på børnenes særlige behov undervejs på dagen, da I kender dem bedst.
Forberedelse
Vi arbejder indenfor hele dagen, så særlig tøj og fodtøj er ikke nødvendigt.
Husk en drikkedunk og evt en lille madpakke. Vi serverer formiddagsmad og frokost fra skolens køkken.
Efterbehandling
Man kan med fordel arbejde videre med organer, dyr og æggets udvikling. Lav fx en tegning med navngivning: Eleverne tegner hønens indre organer og markerer, hvor ægget bevæger sig igennem systemet (fra æggestok til kloak).
Etik-diskussion: Tal om, hvorfor og hvordan vi arbejder med dyr i undervisningen. Hvad er vigtigt at tage hensyn til?
Klassesamtale: Hvad gjorde størst indtryk? Hvilke følelser vækkede dissektionen? Hvilke nye ord har de lært?
For at skabe sammenhæng mellem besøget og elevernes læring i klasseværelset, er det en god ide at koble forløbet til et emne, I arbejder med før og efter besøget.
Find inspiration længere nede på siden, hvor der er linket til relevante forløb på forskellige portaler.
Formål
Eleverne stifter bekendtskab med æggets proces gennem hønen. Gennem dissekering af en høne undersøger og lærer eleverne om forskellige organer og dele i et levende væsen.
De arbejder praktisk i vores biologilokale med høns, laver æggebægre i vores makerspace og afslutter dagen med quiz/stafet om landbrug, æg og uddannelsen.
Eksempler fra Fælles Mål:
Biologi - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'undersøgelse', hvor eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi.
Praktisk information
Se flere detaljer
Max én klasse
Vi udbyder dette forløb på disse datoer (efter først til mølle princippet)
- 18/08/25
- 21/10/25
- 30/10/25
Forløb på Alineas madkundskabsportal: Skæg med æg
SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.
NB! Forløbet er tiltænkt 5.-6. kl., men kan tilpasses målgruppen.
Forløb på Alineas madkundskabsportal: Malk - fra ko til mund
SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.
Forløb på Xplores biologiportal: Dyrenes verden
SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.
Tilmelding
Tilmelding foregår ved direkte kontakt til uddannelseskonsulent, Rebecca Bruun Heissel.