Reformationen - Nøglen til Himmerige, Hald
Beskrivelse
Hvem holder nøglen til Himmerige?
Er det Viborgs katolske biskop, Jørgen Friis, af adelig slægt?
Eller er det prædikanten, protestanten og tilflytteren, Hans Tausen?
Eleverne tager aktivt stilling til dilemmaet, som senmiddelalderens befolkning stod i.
Reformationstankerne startede i Danmark ved Viborg, hvor Hans Tausen kom til som ung munk.
Jørgen Friis mærkede snart, at viborgenserne ikke var på hans side, selvom Viborg var en stor kirkeby med sine i alt 12 sognekirker, 1 domkirke og flere klostre.
Derfor flygtede han først til Spøttrup Borg, men flyttede senere til Hald. Her byggede han en borg med et topmoderne forsvarsværk, der kunne holde de rebelske præster og deres tilhængere ude.
Troede han.
Aktiviteter
Vi mødes ved Haldladen, hvorfra turen går mod Hald Slot.
Her fortælles om stændersamfundet, reformationen, og eleverne sendes på udforskning i ruinerne af Jørgens Friis’ borg.
Dernæst introduceres eleverne til et dialogbaseret rollespil, hvor de som adel, borger eller bonde skal tage stilling til, hvem der bærer nøglen til Himmerig.
Hvem ville de støtte og hvorfor?
Afslutningsvis reflekterer vi i plenum over deres valg og får den afsluttende fortælling om, hvordan reformationen udviklede sig i Viborg og resten af landet.
Vi følges sammen tilbage til Haldladen, hvor man mellem april og november kan se en udstilling om hele de fem Halders historie.
Forberedelse
Det er en fordel, at børnene på forhånd kender lidt til protestantisme, katolicisme og helt overordnet reformationen.
Det kan f.eks. gøres her: https://religion.gyldendal.dk/forloeb/reformationen/kapitler/introduktion
og ved at se filmen længere nede.
Efterbehandling
Dette forløb kan med fordel efterfølges af Naturskolens rollespil, Grevens Fejde.
Dette forløb foregår også ved Hald. Se mere her: Naturskolen Grevens Fejde
I øvrigt kan der arbejdes videre her:
https://historie.gyldendal.dk/forloeb/tro-i-middelalderen
https://historie.gyldendal.dk/spot-paa/luthers-lille-katekismus
Formål
Eleverne får indblik i og reflekterer over, hvorfor reformationen opstod ved Viborg, hvordan den foregik, og hvilken betydning reformationen har haft for kirke, kultur og samfund i Danmark.
- Eleven får gennem opstillingen af et historisk scenarie viden om, hvilke politiske og religiøse overvejelser, der ledte til den danske reformation.
- At eleverne får kendskab lokalområdets historie og kan sætte det i sammenhæng med vigtige begivenheder i Danmarkshistorien.
- Eleverne styrker deres forudsætninger for kritisk og reflekteret at kunne arbejde med fortællinger om fortiden og udvikler en historisk bevidsthed og dermed forståelse af samspil mellem fortid, nutid og fremtid.
Eksempler fra Fælles Mål:
Historie
- Der arbejdes med kompetenceområdet 'historiebrug', hvor eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid.
- Der arbejdes med kompetenceområdet 'kronologi og sammenhæng', hvor eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt.
- Der arbejdes med kompetenceområdet 'kronologi og sammenhæng', hvor eleven har viden om kanonpunkter
Praktisk information
Se flere detaljer
Vi mødes ved Haldladen.
I kan parkere ved Naturskolens parkeringsplads.
Forløb på Alineas kristendomsportal: Reformationen
SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'
Forløb på Alineas kristendomsportal: Danskernes historie - Tro
SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'
Tilmelding
Book forløbet til jeres klasse ved at udfylde denne formular Booking af læringsforløb
Har I spørgsmål, er I velkomne til at ringe til Viborg Museum på tlf.: 87873838 eller skrive til booking@viborg.dk
Telefonen er åben for henvendelse
mandag, tirsdag, torsdag, fredag: kl. 9 -12