Redesign en T-shirt
Beskrivelse
Dette er et forløb under Snapsting for Børn 2025. Snapsting for Børn er en årligt tilbagevendende børnekulturfestival for alle børn i Viborg Kommune. Snapsting for Børn har som hovedmål at udfordre børn til leg og læring gennem æstetiske processer og kulturelle oplevelser. Snapsting for Børn er en del af Viborg UNESCO Creative City
Lav din helt egen og unikke T-shirt med Anna Just Andersen, Kulturskolen Viborg.
Aktiviteter
Med enkle teknikker og en masse inspiration giver vi dig mulighed for at lave din helt egen og unikke T-shirt. Vi sætter fokus på genbrug og lærer at forvandle noget, der ellers ville have været smidt ud, til et nyt og personligt design.
Forberedelse
Forbered børnene på, at de selv skal arbejde med tekstil og være kreative.
Efterbehandling
Vær nysgerrige på elevernes produkter og processen. Måske jeres produkter kan blive til en udstilling i klassen?
Formål
Formålet med aktiviteterne under Snapsting for Børn er generelt, at børn udfordres i forhold til deres kulturelle dannelse. At de oplever kunst og kultur i mange forskellige afskygninger, og at de selv inddrages i forhold til disse oplevelser. Ydermere inddrager mange af aktiviteterne under Snapsting for Børn børnene i æstetiske processer, således at børnene også selv er skabende.
Her er formålet ligeledes at eleverne stifter bekendtskab med tekstildesign og bearbejdning af tekstile materialer.
Praktisk information
Tilmelding
Du kan tilmelde dig nedenfor på de enkelte hold via de forskellige link.
Tilmeldingen åbner mandag 12. maj kl. 14.30.
Efter 26. maj er tilmeldingen bindende og der opkræves no show gebyr på 1000 kr., hvis gruppen ikke dukker op til workshoppen.