Når det skal være stort
Beskrivelse
Hvad stiller man op, hvis man som håndværker mangler en kran, et stillads eller en anden stor maskine, som er dyr at købe, og man kun har brug for en kort periode? Hos "Cito - stillads og materiel" i Viborg kan man leje mange forskellige materialer, som håndværkeren bruger så sjældent, at det ikke kan betale sig at købe det.
Aktiviteter
På besøget får I indblik i en branche, som er en vigtig samarbejdspartner for offentlige institutioner, industri og håndværkere, når de har behov for materiel.
Hvis der er materiel hjemme, kan I afprøve maskinerne i det omfang, det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
I møder en medarbejder, som kan fortælle om virksomhedens arbejdsopgaver, og hvad der kræves for at arbejde i en virksomhed som Cito.
Forberedelse
Eleverne bør have kendskab til begreberne materieludlejning, leverandør og underleverandør.
Efterbehandling
Besøget kan give anledning til nogle interessante overvejelser og beregninger omkring, hvornår det kan betale sig henholdsvis at købe materiellet selv eller leje det.
Snak med skolens servicemedarbejder og få eksempler på opgaver på skolen, som kun kan løses ved hjælp af større materiel. Hvor mange dage om året skal man have brug for materiellet, før det kan svare sig at købe frem for at leje? Udlejningspriser kan findes på linket nederst.
Formål
Eleverne stifter bekendtskab med materiel og teknologier, som kan bruges til at løse mange forskellige opgaver.
Eleverne får indblik i en lokal virksomhed og de arbejdsopgaver, der knytter sig til stedet.
Eksempler fra Fælles Mål
Matematik - Eleven kan udføre beregninger vedrørende procentuel vækst, herunder rentevækst. Eleven har viden om procentuel vækst og metoder til vækstberegninger i regneark, herunder viden om renter, lån og opsparing.
Natur/teknologi - Eleven kan beskrive natur og teknologis anvendelse i samfundet og fremstilling i medier
Fysik/kemi - Eleven kan perspektivere fysik/kemi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse
Praktisk information
Se flere detaljer
Besøget er muligt i perioden marts-juni og august-oktober.
PRIMÆRT materiale
Tjek på besøget
SEKUNDÆRT materiale
Undersøg virksomheden
Forløb på Skoledus matematikportal for 9. klasse: Brøker og procent i hverdagen
SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.
NT6: Mennesker og teknologi
SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.