Mod en ny tid: Stemmer fra retsopgøret
Beskrivelse
Hvad vil det sige at være landsforræder?
Hvem dømte man – og hvorfor?
På hjemmesiden ModEnNyTid.dk/landsforrædere kan eleverne dykke ned i retsopgøret efter besættelsen og arbejde med ægte personsager, hvor almindelige danskere blev dømt for landsforræderi.
Materialet giver eleverne mulighed for at fordybe sig i autentiske kilder, stille spørgsmål og diskutere komplekse dilemmaer. De skal ikke bare lære, hvad der skete, men også overveje hvorfor, og hvilken betydning det har i dag.
Gennem arbejdet får eleverne en forståelse for, at historien ikke kun er sort-hvid, og at moral og skyld kan være svære at placere entydigt.
Aktiviteter
Materialets opbygning:
- En introduktion til retsopgøret
- Fire cases med en introducerende video, autentiske kilder og forslag til arbejdsspørgsmål
- Lærervejledning til projekt og æstetiske læreprocesser samt idéer til dilemmaer og problemstillinger
- Inspirationsideer til elevprodukter
- Ønsker man at udvide temaet, kan man på hjemmesiden modennytid.dk også finde materiale om tyske flygtninge og modstandsfolk i efterkrigsårene.
Eleverne skal bl.a.:
- Undersøge autentiske personsager fra retsopgøret
- Læse breve, domsudskrifter og politirapporter
- Reflektere over fotos og satiretegninger
- Arbejde med kildekritik og perspektivering
- Diskutere dilemmaer om ansvar, hævn og retfærdighed
- Producere et afsluttende produkt for eksempel en historisk reportage eller en dramatisering
Forberedelse
A. Byvandring
Begynd med en byvandring om besættelsen. Se Viborg Museums forløb under 'relaterede forløb' længere nede på siden.
B. Aktiver forhåndsviden
Vis et temabillede ad gangen og lad eleverne svare på følgende individuelt:
- Hvad foregår der på billedet?
- Giv et bud på hvem du ser, hvad der foregår der og hvornår ca. billedet er fra?
- Vælg en af personerne på billedet.
- Hvad, tror du, personen tænker i dette øjeblik?
Saml op på klassen:
- Eleverne læser deres replik højt, og de andre elever skal prøve at gætte, hvem tanken tilhører.
- Gennemgang af hvem, hvad og hvornår.
Billeder fra perioden kan findes på hjemmesiden.
Efterbehandling
Fremvisning og projektfremlæggelser
Hvis I arbejder projektorienteret, er det oplagt at slutte af med en fremvisning af produkter og fremlæggelser.
Besøg Undallslund
Find de tyske bunkere og stedet for henrettelsespladsen mellem skovens høje træer.
Der er en brochure ved parkeringspladsen, der viser jer vej.
Formål
Dette forløb giver eleverne et lokalt indblik i en national fortælling.
Forløbet understøtter kompetencemål i historie og samfundsfag, herunder:
- at kunne anvende historisk metode og vurdere fortolkninger
- at kunne tage kritisk stilling til samfundsmæssige problemstillinger
- at kunne udtrykke sig om normer, værdier og retfærdighed
Relevante områder fra historiekanon:
- Holocaust, jødeaktionen og augustoprøret i 1943
- FN's Verdenserklæring om Menneskerettigheder
Eksempler fra Fælles Mål:
Historie - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'historiebrug', hvor eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid.
Samfubdsfag - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'samfindsfaglige metoder', hvor eleven kan anvende samfundsfaglige metoder.
Praktisk information
Stemmer fra retsopgøret - Landsforrædere
PRIMÆRT materiale
Hjemmesiden: Modennytid.dk
PRIMÆRT materiale
På hjemmesiden finder I vejledning til projektorienteret undervisning, kreativ produktion og undervisning gennem æstetiske læreprocesser.
Forløb på Alineas historieportal: Danmark besat
SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.
Forløb på Alineas historieportal: Anden Verdenskrig
SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.
Forløb på Alineas samfundsfagsportal: Menneskets rettigheder
SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.
Tilmelding
Tilmelding er ikke nødvendig.