Grundskole
Bæredygtighed og naturvidenskab
Gratis

Krible krable-rygsæk

Billede

Beskrivelse

En Krible Krable-rygsæk indeholder grej til undersøgelser af smådyr på LAND. Rygsækken indeholder bl.a. bøtter, fangstnet og en Forskel-Lighedsdug, som er udviklet af vores helt egen naturvejleder Michael Winther. Naturskolen har i alt seks rygsække til udlån.

Taskerne udlånes gratis til daginstitutioner i Viborg Kommune 14 dage ad gangen.
Alt, hvad I skal gøre, er at sende en forespørgsel pr. mail til naturvejleder Michael Winther miwi@viborg.dk og skriv LÅN AF RYGSÆK i emnefeltet og så ellers sørge for at komme ud og bruge grejet mest muligt i de 14 dage, I låner det!

Taskerne hentes og bringes til Naturskolen i Undallslund. I det omfang, det kan lade sig gøre, kan naturvejlederen hente og bringe til jeres institution.

 

Aktiviteter

Med Forskel-Lighedsdugen kan du sammen med børnene udføre en såkaldt bioblitz uden hjælp fra eksperter. En bioblitz er en undersøgelse af diversiteten af liv på et afgrænset område i et afgrænset tidsrum. Man tager, så at sige, et øjebliksbillede af, hvad der kan findes af liv lige her, lige nu.
Der findes mindst 40.000 arter af planter og dyr i Danmark, ingen kender dem alle. Med denne Forskel-Lighedsdug kan børnene blive bekendt med hvor mangfoldigt de livsformer, der findes lige udenfor døren, har udviklet sig.

Forskel-Lighedsdugen har, som navnet siger, fokus på dyrenes forskelle og ligheder. Ved, med et dyr foran sig, at besøge de forskellige arme på Forskel-Lighedsdugen, opøves barnets evne til at se detaljer, ligheder og forskelle. Målet for brugen af Forskel-Lighedsdugen er ikke at kunne bestemme et artsnavn, men det er derimod at kunne iagttage og notere sig ligheder og forskelle på dyrene.

 

Forberedelse

Inden I låner en rygsæk kan I have arbejdet med temaet Krible Krable. Der er masser af inspiration at hente på Krible Krables hjemmeside (se link herunder). I kan også tage på krible krable-tur med en naturvejleder og få tasken med hjem til ydereligere undersøgelser i forlængelse af besøget.

 

Efterbehandling

Søg inspiration til andre gode krible krableaktiviteter på Krible Krables hjemmeside.

 

Formål

At få børnene ud og bevæge sig i naturen og undersøg smådyrenes forskelle og ligheder.

Eksempler fra Fælles Mål
Natur/teknologi - Der arbejdes med kompetenceområdet undersøgelse, hvor eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger.

 

Praktisk information

Sted
Ikke angivet
Skjul detaljer

Taskerne afhentes og afleveres på Naturskolen i Undallslund. Tid og sted aftales nærmere ved booking. Det er muligt at hente og bringe udenfor normal arbejdstid.

 

Forløbstype
Forløb på skolen
Målgruppe
0. klasse
1. klasse
2. klasse
3. klasse
Fag
Natur/teknologi
Pris
Gratis
Antal
28
Periode
Hele året
Skjul detaljer

Lån en enkelt taske til hele klassen eller flere og del jer op i mindre grupper.

 

Taskerne er til udlån hele året, men egner sig bedst til turer fra april til og med oktober.

 

Varighed
14 dage
Skjul detaljer

I kan låne en eller flere tasker i op til 14 dage.

 

Emneområde
Litteratur, medier og sprog
Natur, friluftsliv og udeskole
Naturvidenskab
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad

Tilmelding

Gratis

Send en mail til naturvejleder Michael Winther

 

Tlf.: 93598093