Grundskole
Kulturliv
Gratis

Jul med Sigurd, big band og stort børnekor

Korfoto fra Julekoncerten 2024 med Christine Schou og Danmarks UnderholdningsOrkester. I 2025 synger koret med Sigurd Barret og Aarhus Jazz Orchestra.

Beskrivelse

ET HELT NYT KORFORLØB FOR 2.-4. KLASSER MED AFSLUTTENDE JULEKONCERT FOR HELE FAMILIEN!

Skal din klasse synge julekoncert for hele familien sammen med 400 andre børn i Tinghallen? Så meld jer til Familiejulekoncerten med Sigurd og Aarhus Jazz Orchestra - en stemningsfuld og HELT NY julekoncert.

Kulturskolen Viborg, Viborg Kommune og Sangkraft Viborg inviterer igen i år skolebørn i 2.-4. klasse til at medvirke i et lærerigt og sjovt korforløb med stort orkester, hvor korsangen på den enkelte skole styrkes. Der bliver julehits for alle aldre og masser at synge med på! 

Sidste år var Tinghallen fyldt til randen, da 400 børn fra forskellige skoler i Viborg fyldte scenen med deres skønne sangstemmer og leverede en superjulet koncert, udviklet i det tidligere partnerskab med Danmarks Underholdningsorkester efter idé og manuskript af Christine Skou (korbilledet). Det var en kæmpe oplevelse sidste år – det bliver det helt sikkert igen!

I år har vi valgt at endnu flere skoleelever skal have chancen for at være med til en kæmpekoncert med stort orkester, og derfor laver vi to forløb med to afsluttende koncerter. Det betyder at vi har plads til 800 korbørn i alt. 

Der er både plads til etablerede skolekor, skoleklasser samt kor, der samles ad hoc. Sangene kan med fordel øves i skolernes obligatoriske musikundervisning, men kan sagtens også være en del af danskundervisningen. Repertoiret for børnekorets vedkommende er 5-6 sange, som de synger med Sigurd og jazzorkestret, samt 2 kendte fællessange, hvor publikum synger med. 

Lad os samle Viborg Kommunes sangglade børn og synge julen ind! 

Vi glæder os! 

Aktiviteter

Uge 40 - Tidspunkt To Be Announced
Online-introduktion for lærere
Øvematerialet kan tilgås.

Uge 41 - uge 48
Forberedelse i egen klasse
Kan varetages af både musiklærere og andre faglærere. 
Sangkraft Viborg besøger skolerne efter aftale og hjælper med indstuderingen.

Tirsdag d. 2. dec. kl. 9.00-12.30 (Koncert 9. dec.) eller
Onsdag d. 3. dec. kl. 9.00-12.30 (Koncert 10. dec.)
Fælles kor-øve-dag for alle medvirkende kor og skoleklasser
Mødested: To Be Announced
Klassen/koret skal kun møde den ene af dagene. Hvilken, oplyses efter tilmeldingsfristen. 

Tirsdag d. 9. december kl. 12-17.30 eller 
Onsdag den 10. december kl. 12-17.30
Koncertdag: Korprøve med orkester
På koncertdagen møder skolerne ind kl. 11.45 for at øve og holde generalprøve. 
Mødested: Tinghallen
Klassen/koret skal kun møde den ene af dagene. Hvilken, oplyses efter tilmeldingsfristen.

Kl. 16.30: FAMILIE-JULEKONCERT i Tinghallen (ca. 60 minutter). 

Forberedelse

Lærerne introduceres til forløb og sange på et online introduktionsmøde i uge 40. 
Øvematerialet udsendes efter infomødet i uge 40.

Herefter står lærerne selv for forberedelsen sammen med børnene. De kan efter aftale besøg af Sangkraft Viborgs korinstruktører, der vil hjælpe med indstuderingen.

Tirsdag d. 2. december eller onsdag d. 3 december mødes de medvirkende børn fordelt på to dage til en fælles kor-øve-dag. Alle sange synges igennem. Dirigent Nikolai Bøgelund og korinstruktører fra Sangkraft Viborg styrer slagets gang. 

Efterbehandling

Det hele kulminerer, når to store, veloplagt børnekor fra skoler i hele Viborg Kommune mødes til koncertdagene hhv. d. 9. og 10. december med Sigurd Barret og Århus Jazz Orchestra i Tinghallen. Der bliver julehits for alle aldre, veloplagte børnestemmer - og masser at synge med på! 

Nogle af sangene kan oplagt genopføres til skolernes egne julearrangementer.

Formål

Formålet med forløbet er at styrke det lokale sangmiljø og korliv og inspirere til dannelse af nye skolekor og ad hoc kor. Børnene kommer helt tæt på den professionelle musikverden og får en vigtig rolle, når de skal være med til at formidle musikken til publikum. Det styrker musikforståelsen, musikudøvelsen, stemmedannelsen og den musikalske dannelse. Det bliver en kæmpe oplevelse!
 

Eksempler fra Fælles Mål:

Musik, efter 4. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'musikudøvelse', hvor eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse. Med særligt fokus på 'sangteknik'.

Musik, efter 6. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'musikudøvelse', hvor eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Med særligt fokus på 'sangrepetoire'.

Dansk, efter 4. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'kommunikation', hvor eleven kan følge regler for kommunikation i overskuelige formelle og sociale situationer. Med særligt fokus på 'sprog og kultur' og 'sproglig bevidsthed'.

Dansk, efter 6. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'kommunikation', hvor eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer. Med særligt fokus på 'sprog og kultur' og 'sproglig bevidsthed'.

Praktisk information

Sted
Ikke angivet
Skjul detaljer

Korprøverne d. 2. og 3. december 2025: 

To Be Announced

Koncerter og forprøver d. 9. og 10. december 2025:

Tinghallen
Tingvej 20
8800 Viborg

Forløbstype
Forløb med formidler
Koncert
Målgruppe
2. klasse
3. klasse
4. klasse
Fag
Dansk
Musik
Pris
Gratis
Antal
2 x 400
Periode
29.09.2025 - 10.12.2025
Skjul detaljer

Det er gratis at deltage i forløbet for skoleklasserne.
Det er muligt at søge transportsstøtte via KLC Viborgs transportpulje. 

I år har vi valgt at endnu flere skoleelever skal have chancen for at være med til en kæmpekoncert med stort orkester, og derfor laver vi to forløb med to afsluttende koncerter. Hver koncert har plads til 400 børn på scenen, dvs. 800 korbørn i alt får mulighed for at være med. 

Emneområde
Film, musik, teater og dans
Kulturhistorie og tro
Trivsel, fællesskab og mobning
Tværfaglige tilbud
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Verdensmål
SDG
SDG
SDG

Øvemateriale

PRIMÆRT materiale
Adgang til øvematerialet udleveres efter tilmelding.

Forløb på Alineas musikportal: Månedssange

SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.

Forløb på Alineas musikportal: En flerstemmig jul

SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.

Tilmelding

Gratis

Det er gratis at deltage i forløbet for skoleklasserne.
Det er muligt at søge transportsstøtte via KLC Viborgs transportpulje. 

Tilmelding sker, efter først til mølle-princippet, via online tilmeldingsformular, som tilgås på linket nedenfor. 

Der skal udfyldes en tilmelding for hver klasse/hvert kor. I tilmeldingen angives kontaktlærerenes navn, klasse, skole og antal børn.

Det er vigtigt at koret ledsages af et passende antal lærere under forløbet.

Efter tilmeldingsfristen fordeles deltagerne på de to koncertforløb. Det er muligt at angive ønsket koncertdag, og vi vil så vidt muligt tage hensyn til ønsker i fordelingen. Vi kan dog ikke garantere, at ønsker bliver opfyldt. 

Tilmeldingsfrist: 23.09.2025
Tlf.: 87873668