Grundskole
Kulturliv

Heksen og det magiske univers

Beskrivelse

Heksen og det magiske univers

Træd ind i en verden af naturlig visdom, samskabelse og universets energier!

Denne workshop er en legende og musisk oplevelse, hvor vi sammen udforsker naturens hemmeligheder, dens cyklusser og magien i heksens univers.

Med respekt og forståelse for naturens universelle energier skaber vi rum for fordybelse, samskabelse og dannelse.

Workshoppen er inspireret af HEX, som er en stor inspirationskilde.

Aktiviteter

Vi skaber heksematerialer såsom en heksetrappe. Sammen taler vi om hvid og mørk magi, hverdagsmagi, heksens opståen, forfølgelse og hekseprocesser, ritualer, månefaser, hekseredskaber samt naturens fundamentale betydning for heksens arbejde og forståelse.

Deltagerne søger deres planteven og måske en tryllestav, mens vi mærker og forstår naturfænomener, undersøger planter og afprøver magiske praksisser. Sammen udforsker vi naturens skønhed, dens energier og vidundere og skaber rum for fordybelse og samskabelse – alt sammen i en legende og musisk atmosfære.

Aktiviteterne tilpasses altid efter alderstrin og klassens faglige fokus. For de yngste elever kan arbejdet med plantevenner, sansning og magiske materialer være i centrum, mens de ældre elever kan fordybe sig i historiske perspektiver, kulturelle symboler, minoritetsgrupper, forfølgelse og identitet. På den måde bliver forløbet både dannelsesmæssigt og fagligt relevant for alle klassetrin.

Workshoppen kan have fokus på musik, bevægelse, magiske materialer eller naturfænomener – alt skræddersyet til klassens nysgerrighed, behov og læringsmål. Samskabelse er i centrum, og hver gruppe skaber sin egen unikke oplevelse.

Forberedelse

Fortæl eleverne, at de skal arbejde med at forstå heksens verden – både som historisk figur og som kulturelt symbol. Forløbet kan indgå i en emneuge eller et tværfagligt tema, hvor eleverne undersøger, hvordan forestillinger om hekse har udviklet sig, og hvordan de hænger sammen med minoritetsgrupper, forfølgelse, fællesskab og identitet.

Forløbet kan kobles til faglige mål i historie (hekseprocesser, magt, forfølgelse, kilder), dansk (fortællinger, myter, mundtlighed), kristendomskundskab (tro, ritualer, livsforståelse) og natur/teknologi (naturfænomener, planter, sanser og undersøgelser). Det kan også bruges som afsæt til at arbejde med trivsel, mobbeforebyggelse og perspektivskifte, hvor eleverne undersøger, hvordan mennesker bliver udstødt eller misforstået – både historisk og i dag.

Det kan være en fordel at låne bøger om hekse eller finde relevant viden inden forløbet, så eleverne møder både historiske fakta og nutidige fortolkninger, som de kan arbejde undersøgende, kreativt og reflekterende med.

Efterbehandling

I forløbet faciliterer jeg, at gruppen skaber materialer, som de får med hjem – et minde, en beskyttelse I og et magisk produkt med betydning. Disse kan fremvises  og danne grundlag for videre dialoger.

Gruppen kan klæde sig ud som hekse, magiske figurer eller heltefigurer og danse til musik og/eller klappe til rytmer, snakke om forskellighed og ligheder i fællesskabet, magiske evner og selvforståelse.

Formål

Formålet med forløbet er at give eleverne en undersøgende, kreativ og sanselig indgang til heksens verden – både som historisk figur, kulturelt symbol og naturforbundet praksis. Gennem legende aktiviteter, naturmøder og samskabelse arbejder eleverne med temaer som magi, ritualer, naturfænomener, hekseprocesser og forfølgelse, samtidig med at de udvikler forståelse for identitet, fællesskab og respekt for naturen.

Eleverne skaber egne heksematerialer, undersøger planter, mærker naturens energier og afprøver magiske praksisser i en tryg og musisk ramme. Undervejs styrkes deres nysgerrighed, fantasi og evne til at fordybe sig, mens de får historiske, kulturelle og naturfaglige perspektiver på hekseskikkelsen.

Forløbet understøtter faglige mål i historie, dansk, kristendomskundskab og natur/teknologi og kan indgå i temauger, tværfaglige forløb eller arbejde med trivsel, mobbeforebyggelse og perspektivskifte. Eleverne lærer at se, hvordan forestillinger om hekse hænger sammen med minoritetsgrupper, magt, forfølgelse og fællesskab – både i fortiden og i dag.


Eksempler fra Fælles Mål:

Dansk, efter 2. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'kommunikation', hvor eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer.

Dansk, efter 4. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'kommunikation', hvor eleven kan følge regler for kommunikation i overskuelige formelle og sociale situationer.

Dansk, efter 6. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'kommunikation', hvor eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer.

Praktisk information

Forløbstype
Forløb med formidler
Forløb til egen undervisning
Målgruppe
Børnehaveklasse
1. klasse
2. klasse
3. klasse
4. klasse
5. klasse
6. klasse
7. klasse
8. klasse
9. klasse
10. klasse
Fag
Dansk
Drama
Historie
Kristendomskundskab
Natur/teknologi
Pris
Periode
Hele året
Skjul detaljer

En institution kan max få to forløb gratis. Institutionerne kan for egen regning tilkøbe flere eller længerevarende forløb, som institutionen selv aftaler med udbyder.

Derudover er timeprisen er 2.500 kr. pr time inkl. forberedelse, men ved længere forløb kan prisen reduceres pr. time og aftales individuelt.

Ved længerevarende forløb afholdes et opstartsmøde, hvor vi planlægger jeres fokus.




 

Workshoppene egner sig bedst til mindre grupper, da der indgår fordybelse, facilitering og samskabelse, som kræver nærvær med deltagerne.

Det optimale antal er maksimalt 20 personer, men jeg tager selvfølgelig en klasse.

Ved længerevarende og selvbetalte forløb er der et opstartsmøde, hvor vi planlægger jeres fokus. 

Varighed
Skjul detaljer

Varighed: ca. 1 time pr. forløb.

Emneområde
Demokrati og medborgerskab
Film, musik, teater og dans
Kulturhistorie og tro
Natur, friluftsliv og udeskole
Trivsel, fællesskab og mobning
Tværfaglige tilbud
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Verdensmål
SDG
SDG

Forløb på Xplores N/T-portal: Skoven forandrer sig

SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.

Forløb på Alineas historieportal: Heksejagt

SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.

Forløb på Alineas portal for kristendomskundskab: Ritualer

SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.

Forløb på Alineas billedkunstportal: Akvarelblade

SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.

Tilmelding

En institution kan max få to forløb gratis. Institutionerne kan for egen regning tilkøbe flere eller længerevarende forløb, som institutionen selv aftaler med udbyder.

Derudover er timeprisen er 2.500 kr. pr time inkl. forberedelse, men ved længere forløb kan prisen reduceres pr. time og aftales individuelt.

Ved længerevarende forløb afholdes et opstartsmøde, hvor vi planlægger jeres fokus.