Guidet juletur i Viborg 2026

Rundvisningen varer 60 minutter og er en gåtur gennem den gamle bydel. Den følger Lærkes opgave — at få kongen hyldet, før julen brister — og gør undervejs holdt ved de steder, hvor byens egen historie ligger lige under brostenene:

• Nytorv — hvor kongen ankommer. Julebyens hjerte, den lyserøde bygning og den gamle nisseskole i kælderen. Her fortælles om julemarkedet, om julens historie, og om hvorfor en kongehyldning i Viborg overhovedet er noget særligt.
• Op ad bakken: Store Sct. Hans Gade og Gammel Vagt. Brønden, de grønne gadelamper. Hvorfor ligger byen, hvor den ligger — og hvad er en bakke god for, når man skal forsvare sig?
• Margrete plænen. måske stedet hvor danske konger blev hyldet, længe før der fandtes en hovedstad. Her ligger både bogens omdrejningspunkt og et stykke rigtig danmarkshistorie.
• Domkirken og Domkirkepladsen. Knud den Store, året 1018 og aftalen, der ifølge bogen blev indgået her. Det er også her, Julefreden 2 kulminerer.
• Hjultorvet og købmandsgårdene — det samme sted, 125 år tidligere. Bogens andet spor foregår i december 1900. Hvad vil det sige at være i lære som fjortenårig, med kost og logi, fem års kontrakt og aftenskole fire aftener om ugen? Sporet bygger på virkelige forhold i byen.
• Asylet — det gamle børneasyl, som i bogen huser det nye Nisseakademi. Børneliv i Viborg dengang og nu.
• Amtmandens Have — hvor hyldningen til sidst finder sted, og hvor byen fejrer jul i dag.

Turen slutter (AFVENTER STED) med en introduktion til bogen og til, hvordan man skriver et eventyr oven på en rigtig by.

Julefreden 2 - teaser:
Skolepigen Lærke bliver kaldt ind til den gamle dronning og får en besked, hun ikke kan sige nej til: Den nye konge skal hyldes ved kongestenen i Viborg, sådan som hans slægt er blevet det i tusind år. Men noget er gået galt i Viborg. Og hvis hyldningen ikke lykkes, brister julefreden — den aftale, der ifølge bogen blev indgået i Viborg i år 1018, og som holder mørket ude, netop i den mørkeste tid på året.
Lærke får en hund med på vejen. Ellers får hun ikke andet end opgaven.

En bemærkning til læreren: 
Julefreden 2 er mørkere end første bog. Den handler om at miste nogen, om de døde, og om et barn i Viborg i 1900, der ikke overlever december. Det er der god litteratur i — men det er værd at vide på forhånd, og rundvisningen tilpasses klassens alderstrin. 

Det er en god idé at være i gang med at læse Julefreden 2, men det er ikke et krav for at deltage i rundvisningen.

Lars Hamann (projektleder hos Vi er Viborg – og forfatter) er manden bag Julefreden, Viborgs helt eget juleeventyr i 24 afsnit, der handler om pigen Lærke, som endnu en gang skal rede julefreden - denne gang på ordre fra den gamle dronning.
 

Julefreden 2 — kort fortalt

Lærke er flyttet væk fra Viborg. Hun ville bare være et almindeligt barn i en almindelig by, og hun har fået sit ønske opfyldt. Så bliver hun kaldt ind til den gamle dronning, som fortæller hende, at der er noget, hun skal: den nye konge skal hyldes i Viborg, som konger er blevet det i tusind år. Uden hyldningen ingen konge, og uden konge ingen julefred.

Det, der skulle have været et enkelt ærinde, bliver til noget helt andet. Lærkes far forsvinder. Nisserne er blevet til et ministerium, der helst vil bestemme det hele selv. Og fra en anden tid — Viborg, december 1900 — sender en fjortenårig butikselev en historie op gennem årene, som hænger uløseligt sammen med Lærkes egen.

Lærke skal finde en bog, der er blevet væk. Hun skal samle tre venner, der er blevet uvenner. Hun skal have en konge hyldet inden juleaften. Og hun skal finde ud af, hvad man stiller op, når det, der truer julen, ikke er et monster, men noget der er mere ondt: sorg, som ingen har taget sig af.

(Oplysninger om oplag, klassesæt, illustrationer og lydbog indsættes her, når de ligger fast.)
 

Skriv direkte til Lars Hamann på lars@vierviborg.dk, helst før [AFVENTER FRIST].

For at skabe sammenhæng mellem dette forløb og elevernes læring i klasselokalet er det en god idé at koble forløbet til et emne, I arbejder med før og efter.

Julefreden 2 lægger især op til tre spor:

1. Byen som kilde. Eleverne kan gå deres egen bydel efter i sømmene: Hvilke bygninger er ældst, hvad har de været brugt til, og hvad fortæller gadenavnene?
2. At være barn i 1900 og i dag. Bogens to spor stiller de to barndomme op over for hinanden. Arkivalier, folketællinger og lokalarkivets billeder kan bruges direkte.
3. Traditioner og tab. Hvorfor mærker man savn stærkest i december? Bogen bruger julens traditioner som det, der binder generationer sammen — et brugbart afsæt for skriveopgaver i dansk.

Find inspiration under 'undervisningsmateriale', hvor der er linket til relevante forløb på forskellige portaler.

Formålet med rundvisningen er, at eleverne bliver bekendte med den lokalt forankrede kulturhistorie og kulturliv — og oplever, hvordan en skønlitterær tekst kan bygges oven på en virkelig by og en virkelig fortid.
 

Eksempler fra Fælles Mål:

Historie, efter 6. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'kronologi og sammenhæng', hvor eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder. Med særligt fokus på 'Det lokale, regionale og globale'

Historie, efter 9. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'historiebrug', hvor eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid.

Dansk, efter 6. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'fortolkning', hvor eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.

Dansk, efter 9. klasse — Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'fortolkning', hvor eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.