Grundskole
Kulturliv

Fra Romantik til Modernisme

Billede

Beskrivelse

Dette undervisningsforløb undersøger overgangen fra romantikken til modernismen med fokus på landskabsmaleriets udvikling.

Eleverne vil analysere, hvordan natur og landskab er blevet skildret fra guldalderen til modernismen, og hvordan skiftet i udtryk kan afspejle skiftende samfundsforhold, verdenskrige og national identitet. 

Gennem billedanalyse, kulturforståelse og kritisk refleksion vil de udvikle en dybere teoretisk og sanselig forståelse af landskabsmaleriets udvikling fra guldalderen til modernismen i en aktuel kontekst. 

Aktiviteter

Eleverne analyserer kunstværker fra 1800- og 1900-tallet. 

Vi ser efter forskelle og ligheder, og beskriver den brydningstid, der fik kunsten til at ændre udtryk.

 Indhold og arbejdsformer: 

  • Dialogbaseret analyse af romantiske landskabsmalerier fra guldalderen og sammenligning med impressionistiske og modernistiske værker. 
  • Diskussion af, hvordan historien kan være med til at påvirke de kunstneriske udtryk samt hvilken virkning der har på beskueren. 
  • Perspektivering til nutidige kunstnere og klimadebatten – hvordan fremstilles naturen i samtidskunsten? 

Forberedelse

Der kræves ingen særlig forberedelse.

For at skabe sammenhæng mellem dette forløb og elevernes læring i klasselokalet, er det en god idé at koble forløbet til et emne, I arbejder med før og efter.

Find inspiration under ’undervisningsmateriale’, hvor der er linket til relevante forløb på forskellige portaler.

Efterbehandling

Eleverne kan i klassen diskutere hvordan samtidens politiske situation påvirker vores fælles visuelle kultur. 

Hvordan ville kunstnere mon præsentere landskabet i dag? 
Kan I finde nogle eksempler på samtidskunst der præsenterer landskaber?

Formål

Formålet med forløbet er, at eleverne opnår en forståelse af, hvordan kunst både afspejler og former samfundet. De trænes i at reflektere over kunstens betydning historisk og aktuelt, og de udvikler en kritisk tilgang til, hvordan vi ser og tolker landskaber i dag.

Faglige mål: 

  • Billedanalyse: Eleverne lærer at analysere værker fra romantikken og modernismen med fokus på komposition, farvebrug, perspektiv og sanselig virkning. 
  • Historisk forståelse: Forløbet kobler kunstens udvikling til historiske begivenheder, såsom verdenskrigene, industrialisering og national identitet. Eleverne opbygger evnen til at sammenligne perioders forskellige opfattelser af landskabet som symbol, identitet og kunstnerisk motiv. 
  • Kritisk refleksion: Eleverne diskuterer kunstens rolle i samfundet, herunder hvordan landskabsmotivet relaterer sig til klimadebatten og samtidens kunst.  
  • Tværfaglige sammenhænge: Forløbet kan kobles til historie, dansk og billedkunst (samfundsudvikling, verdenskrige, national-identitet)  
     

Eksempler på Fælles Mål:

Dansk - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'fortolkning', hvor eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster. Med særligt fokus på 'perspektivering'.

Historie - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'kronologi og sammenhæng', hvor eleven kan på baggrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger. Med særligt fous på 'kronologi, brud og kontinuitet'.

Billedkunst - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet ' billedanalyse', hvor eleven kan analysere billeder fra forskellige tidsperioder, kulturer og medier med vægt på nutidige billedudtryk. Med særligt fokus på 'billedgenrer'.

Praktisk information

Sted
Domkirkestræde 2
8800 Viborg
Skjul detaljer

Skovgaard Museet, Viborg

Forløbstype
Forløb i institutionen
Målgruppe
8. klasse
9. klasse
10. klasse
Fag
Billedkunst
Dansk
Historie
Pris
600 kr.
Antal
30
Periode
Hele året
Varighed
1 time
Emneområde
Kulturhistorie og tro
Kunst, arkitektur og design
Trivsel, fællesskab og mobning
Faciliteter
Mulighed for toiletbesøg

Forløb på Gyldendals danskportal: Romantikken

SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.

Forløb på Gyldendals danskportal: Det moderne gennembrud

SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.

Forløb på Alineas historieportal: Industrialiseringen

SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.

Forløb på Alineas billedkunstportal: Kunsthistorisk tidslinje

SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.

Tilmelding

600 kr.

Skriv til kas@skovgaardmuseet.dk for at booke et forløb