Grundskole
Gratis
Udsolgt
Billede

Beskrivelse

I dette projekt skal eleverne arbejde med at koble etik og kodning - helt uden brug for computere.

På projektets hjemmeside findes korte videoer, der forklarer de fagbegreber, som eleverne skal arbejde med i projektet.
Eleverne skal først lære om, hvad en robot er, hvordan den fungerer ud fra kodning, hvorfor handler en robot, som den gør og kan en robot overhovedet handle etisk?

Eleverne skal selv prøve at lave koder med fysiske materialer, som udsendes sammen med lærervejledning og elevark.

Kristendomsfagligt skal eleverne lære om etik, den gyldne regel og lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Eleverne bliver introduceret til, hvad etik er. Gennem cases skal eleverne selv tage stilling til, hvad de ville gøre, hvis de så et menneske, der havde brug for hjælp.

Teknologiforståelse kobles sammen med kristendomskundskab, når eleverne skal prøve at lave en kode, der beskriver den barmhjertige samaritaners handlinger.

Afslutningsvis skal eleverne programmere »den perfekte robot-gårdvagt«, så den kan hjælpe i en række situationer i frikvarteret.

Aktiviteter

FULDT BOOKET

5.-6. klasser tilbydes en dag med etik og robotkodning på Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro i uge 20 og 21 i 2025. Læs mere om dette på vores hjemmeside.

Forberedelse

Find og bestil undervisningsmaterialet på www.vibsko.dk

På skolen er eleverne blevet undervist i hvad blokrogramering er.  

Efterbehandling

Tilbage på skolen efter besøget i Naturvidenskabernes Hus skal eleverne lave blokprogrammering til lignelsen om den barmhjertige samaritaner, arbejde med etik samt lave et lille projekt om "den gode gårdvagt".

Formål

Projektets formål er at give eleverne et indblik i, hvad det vil sige at handle etisk samt at belyse forholdet mellem etik og teknologi.

Eleverne skal opnå kendskab til etisk tænkning og arbejde med eksempler herpå. Desuden skal eleverne opnå indsigt i, hvordan robotter fungerer, hvad algoritmer er, og hvordan man kan beskrive algoritmer med blokprogrammering. Endvidere skal eleverne reflektere over teknologiens rolle i nutiden.
 

Eksempler fra Fælles Mål

Kristendomskundskab
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'livsfilosofi og etik', hvor eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper.

Teknologisforståelse, som forsøgsfag
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'digitalt design og designprocesser', hvor eleven kan skabe digitale artefakter med digitale teknologier og gennemføre iteratve designprocesser, der løser komplekse problemstllinger, relevante for individ og fællesskab.

Natur/teknologi
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'perspektivering', hvor eleven kan perspektivere natur/teknologi til omverdenen og aktuelle hændelser.

Praktisk information

Sted
Naturvidenskabernes Hus
P.E. Eriksens Vej 1
8850 Bjerringbro
Skjul detaljer

Der er hhv. 650 m og 3,5 km at gå/cykle fra Bjerringbro-skolerne og bus nr. 55, 73, 770, 771 og 775 standser tæt på NVH.

Find bustransport på Rejsekortets prisberegner, bed jeres skolesekretær oprette Erhvervsrejsekort og booke plads hos Midttrafik (på 87 40 82 40), hvis I over 20 rejsende.

Forløbstype
Forløb med formidler
Forløb på skolen
Målgruppe
5. klasse
6. klasse
Fag
Kristendomskundskab
Pris
Gratis
Periode
12.05.2025 - 23.05.2025
Skjul detaljer

Der er plads til 2 klasser pr. dag mandag - torsdag.

Varighed
4.5 timer
Skjul detaljer

Mandag til torsdag i begge uger (ikke fredag). Dagen varer fra 9-13.30.

Emneområde
Naturvidenskab
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold

Find og bestil undervisningsmaterialet her

PRIMÆRT materiale

Forløb på Alineas kristendomskundskabsportal: Religiøse regler

SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.

Tilmelding

Gratis

Tilmeldinge foregår på mail - noter antal elever, klasser, klassetrin samt evt. særlige hensyn. EVENTET ER FULDT BOOKET

Tilmeldingsfrist: 01.04.2025