De Største for de Mellemste - Salmesang
Beskrivelse
Salmesang med Brorson, Grundtvig, Ingemann og Kingo
Danmark har en unik tradition for fællessang, som går mange år tilbage, og som har en vigtig plads i dansk kultur.
Den bruges i mange sammenhænge lige fra fødselsdage, konfirmationer, til jul, bryllup, begravelser og i andre både kirkelige og ikke kirkelige begivenheder. Gennem fællessang løftes både fællesskabet og individet indenfor fællesskabet.
I en dansk og kirkelig kontekst kommer man ikke udenom de fire største danske salmedigtere: Grundtvig, Ingemann, Kingo og Brorson. Materialet tager udgangspunkt i disse salmedigtere, deres liv og opvækst og samtidig sætter materialet de fire personer ind i en kirkehistorisk kontekst og trækker
perspektiver frem til i dag.
Materialet arbejder med følgende salmer: »Den signede dag« af Grundtvig, »Op al den ting« af Brorson, »I østen stiger solen op« af Ingemann og »Sorrig og glæde« af Kingo.
Aktiviteter
Der hører et kirkebesøg med til materialet - se dette på www.vibsko.dk under fanen "Til Kirken".
Forberedelse
Find og bestil undervisningsmaterialet på www.vibsko.dk.
OBS! Kirkebesøget arrangeres selv af læreren.
Det vil være en god ide at have arbejdet med undervisningsmaterialet og sunget de fire salmer til projektet inden kirkebesøget, som også omhandler salmesang.
Efterbehandling
Kirkebesøget evalueres og der arbejdes evt. videre med materialet.
Formål
Det overordnede formål med dette forløb er at give eleverne et indblik i den kulturhistoriske betydning, de fire største salmedigtere har for de danske traditioner i forbindelse med bl.a. fællessang.
Eleverne stifter bekendtskab med livsfortællinger, som de lærer at sætte ind i en større både historisk- og kirkehistorisk kontekst.
Derudover er det projektets formål, at eleverne kan reflektere over og bruge danskfaglige tilgange til at analysere og forholde sig til forskellige teksttyper skrevet af de fire digtere.
Eksempler fra Fælles Mål:
Kristendom, efter 3. klasser
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'kristendom' hvor eleven kan udtrykke sig om, hvad kristendom er og om centrale begivenheder i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark. Med særligt fokus på 'kristendommens historie', 'kristne grundbegreber' og 'kristne udtryk'.
Kristendom, efter 6. klasser
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'kristendom' hvor eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark. Med særligt fokus på 'kristendommens historie', 'kristne grundbegreber' og 'kristne udtryk'.
Historie, efter 4. klasse
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'kronologi og sammenhæng', hvor eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv.
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'historiebrug', hvor eleven kan fortælle om, hvordan mennesker er påvirket af og bruger historie.
Historie, efter 6. klasse
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'kronologi og sammenhæng', hvor eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder.
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'historiebrug', hvor eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum.
Dansk, efter 4. klasse:
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'læsning', hvor eleven kan læse multimodale tekster med henblik på oplevelse og faglig viden.
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'fortolkning', hvor eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.
Dansk, efter 6. klasse:
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'læsning', hvor eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge.
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'fortolkning', hvor eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.
Praktisk information
Se flere detaljer
En eller flere klasser kan arbejde med materialet, og flere klasser kan også besøge kirken, såfremt kirken tillader det.
PRIMÆRE materiale
Bestil vores materialer her
Forløb på Alineas portal for kristendomskundskab: Salmer
SEKUNDÆRT materiale
Forløb på Alineas portal for kristendomskundskab: Højtider
SEKUNDÆRT materiale
Forløb på Alineas historieportal: Danskernes historie - Tro
SEKUNDÆRT materiale
Forløb på Gyldendals danskportal: Lyriske tekster
SEKUNDÆRT materiale
Tilmelding
Bestilling af materialet sker på www.vibsko.dk
OBS! Kirkebesøget arrangeres selv af læreren.