Cykelguides med Cyklistforbundet
Beskrivelse
Har I problemer med at komme til Snapsting for Børn på cykel med eleverne? Vil I gerne lære eleverne, at aktiv transport er sagen?
Mangler I en ekstra voksen? Så kan I samarbejde med Cyklistforbundet omkring transporten, så eleverne bliver sikre cyklister, og det bliver lettere og mere bæredygtigt at besøge Snapsting for Børn.
Aktiviteter
Vi hjælper med at cykle med en klassen inden for en radius af 10 kilometer fra Borgvold.
Det er vigtigt at eleverne bærer cykelhjelm og kender til sikkerhedsregler omkring det at cykle i flok. Vi mødes med jer igen, når hjemtransporten påbegyndes.
Det er også muligt, at cykelturen i sig selv er en læringaktivitet, så eleverne bliver sikre cyklister.
Forberedelse
Planlæg jeres rute med cirka-tidspunkter for transportdelen. Derefter laves aftale om mødested mm.
15 min. før afgang mødes klassen med de frivillig til gennemgang af færdselsregler, ruten og forventninger til hinanden.
Den forreste og bagerste person i gruppen er en voksen.
Der skal være en cykels afstand mellem børnene.
Eleverne skal holde deres plads i rækken, og der vil være periodiske opsamlinger under turen.
Efterbehandling
Tal med eleverne om den fælles cykeloplevelse, samt om regler i trafikken.
Det er vigtigt, at skolen og forældrene følger op på de færdigheder, som børnene opnår i trafikken.
Formål
Cyklistforbundet vil gerne understøtte aktiv transport. Derfor tilbyder vi, at være den ekstra voksne, som gør det lettere for klassen at komme til Snapting for Børn.
Praktisk information
Se flere detaljer
Afhænger af hvor langt der skal cykles.
Max. 10 km.
Tilmelding
Tilmelding til Cyklistforbundet´s Viborgafdeling for at aftale nærmere på tlf. 51 61 95 33 eller på e-mail: Fam@lyng-Nielsen.dk