Byg en vej - Teknologi & asfalt
Beskrivelse
I Danmark har vi mere end 100.000 kilometer asfalteret vej. Asfalt er den væsentligste del af vores infrastruktur, og vi bruger den til fx veje, pladser, cykelstier og broer – og indimellem i farvede udgaver i forbindelse med færdselssikkerhed, sport, fritid og som æstetisk element i vores byer.
Besøg PEAB Asfalt i Viborg og giv dine elever en forståelse af hvad asfalt er. I dette undervisningsforløbet, der udviklet til Natur/teknologi, får eleverne kendskab til, hvordan asfalt fremstilles efter specifikke opskrifter, afhængig af hvilken slags vej asfalten skal bruges til og hvordan asfalt genanvendes.
De bliver klogere på, hvordan forskellige belægninger på vejen har betydning for fx bremselængde, slid på dækkene, komfort og støj, og de laver øvelser, hvor de selv får lov at prøve kræfter med at fremstille asfalt. I forløbet besøger eleverne en asfaltvirksomhed, som illustrerer, hvordan de ting, de har lært hjemme i klassen, bliver brugt hver dag, når der fremstilles asfalt.
Aktiviteter
Forløbet består af tre dele.
Første og sidste del foregår på skolen - lekstionsplanen fremgår af undervisningsmeterialet længere nede på denne side.
Der lægges op til at eleverne ser/får fortalt om følgende på besøget hos Peab Asfalt A/S:
- Produktion og udlægning af asfalt.
- Materialer i asfalt
- Asfalttyper – herunder forskellige typer med forskelligt indhold.
- Friktion på vejen (bremselængde og støj)
- Genbrug af asfalt
- Besøget afsluttes med, at eleverne får en grus/stenblanding med hjem
Forberedelse
Undervisningsforløbet starter hjemme på skolen, hvor klassens lærer(e) forestår undervisning ud fra vedhæftede plan.
Det fortsætter med et besøg hos Peab Asfalt A/S og afsluttes med undervisning hjemme på skolen.
Det giver eleverne et hands-on indtryk af, hvordan det, de lærer i klassen, hver dag bruges i verden omkring os.
Forløbet er udviklet, så det opfylder Fælles Mål for natur/teknologi, samt uddannelse og job.
Efterbehandling
Forløbet udarbejdet af Åben Virksomhed i samarbejde Peab Asfalt A/S kunne kobles med følgende forløb fra Gyldendals natur/teknologi-portaler:
Indskoling:
At finde vej
Mellemtrin:
Broer og maskiner
Energi
Mototvejen påvirker mennesker og natur
Formål
Underivningsforløbet indholder følgende synlige mål:
Efter 3. og 6. klassetrin:
- Ved eleven hvad asfalt er og hvordan man laver asfalt
- Har eleven kendskab til fagord om asfalt
- Kan eleven finde på og lave forsøg om asfalt
- Kan eleven undersøge overfladen på veje, cykelstier og fortove
- Kan eleven skrive og fortælle om asfalt
- Kan eleven fortælle, hvad man kan arbejde med, der hvor man laver asfalt
Eksempler fra Fælles Mål:
Natur/teknologi, efter 2. klasse
- Der arbejdes med kompetencemålet 'undersøgelse', hvor eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger.
- Der arbejdes med kompetencemålet 'perspektivering', hvor eleven kan genkende natur og teknologi i sin hverdag.
Natur/teknologi, efter 6. klasse
- Der arbejdes med kompetencemålet 'undersøgelse', hvor eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse
- Der arbejdes med kompetencemålet 'perspektivering', hvor eleven kan perspektivere natur/teknologi til omverdenen og aktuelle hændelser.
Se desuden lærervejledning for færdigheds-/vidensområder og mål.
Eksempler på fagformål:
Uddannelse og job, efter 3. klasse
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'fra uddannelse til job', hvor eleven kan beskrive forskellige uddannelser og jobs.
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'arbejdsliv'. hvor eleven kan beskrive forskellige typer arbejde og arbejdsformer.
Uddannelse og job, efter 6. klasse
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'fra uddannelse til job', hvor eleven kan beskrive sammenhæng mellem uddannelser og job
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'arbejdsliv'. hvor eleven kan beskrive sammenhænge mellem job, arbejdsliv og fritidsliv
Se desuden lærervejledning for færdigheds-/vidensområder og mål.
Praktisk information
Se flere detaljer
- 4 lektioner før besøget på asfaltvirksomheden.
- 1 time og 45 minutter på asfaltvirksomheden.
- 2 lektioner efter besøget på asfaltvirksomheden.
PRIMÆRT materiale
Undervisningsmaterialer kan findes her:
Byg en vej – Asfalt & teknologi
Tilmelding
Kontakt virksomheden for at aftale besøg:
Byg en vej - Teknologi & asfalt
Eller Bettina Andersen på BEA@da.dk.