Besøg bronzealderen
Beskrivelse
Gennem fortælling og håndværk introduceres til bronzealderens livsbetingelser, verdensbillede og trosforestillinger. Vi dykker ned i bronzealderens helt unikke billedsprog med fokus på helleristninger og afbildninger på fund fra Viborg-egnen.
Vi kikker også på bronzealderens klædedragt, besøger de to bronzealderhøje på Hvolris og hører om bronzealderfolkets gravskikke.
I værkstederne introduceres børnene til håndværk fra oldtiden.
Aktiviteter
Værksteder:
- Helleristninger og ornamenter (hesten, fisk, skibe, sol) på læder med poscatusser eller på sten med kridt
- Grubestegt kylling. Vi samler urter til kødet, grav tørv ud til at dække med.
- Lav bue og pil, tvind selv en buestreng
- Armbånd af bast
Hvis der er tid tager vi en tur op i den rekonstruerede jernalderlandsby, hvor vi hører lidt om bronzealderens byggeskik kontra jernalderens.
Forberedelse
Forbered eleverne med udgangspunkt i materialet Himmelskiven og Solvognen.
OBS: Børnene får ikke historieske dragter på til dette forløb. Tag tøj på efter vejret og gode udesko.
Efterbehandling
Efterbehandlingen kan bestå i:
- at lave en udstilling på skolen med helleristninger/tegninger af bronzealderens billeder.
- at lave helleristninger i fedtsten og tegn dem op med poscatusser. Udstil dem på skolen.
For at skabe sammenhæng mellem dette forløb og elevernes læring i klasselokalet, er det en god idé at koble forløbet til et emne, I arbejder med før og efter.
Find inspiration under ’undervisningsmateriale’, hvor der er linket til relevante forløb på forskellige portaler.
Formål
Formålet med forløbet er, at eleverne
- lærer om bronzealderen ved at tage på en rejse tilbage i tiden.
- arbejder praksisfagligt med forskellige håndværk fra oldtiden og får indblik i bronzealderens livsvilkår og samfundsform.
- får indblik i naturens ressourcer, både m.h.t. madlavning og udformning af forskellige redskaber.
- er sammen under andre former end normalt, og at de får afprøvet deres samarbejdsevner i et helt andet forum end vanligt.
Eksempler fra Fælles Mål:
Historie, efter 4. klasse
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'kronologi og sammenhæng', hvor eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv.
- Der arbejdes indenfor 'historiebrug, hvor eleven kan fortælle om, hvordan mennesker er påvirket af og bruger historie.
Historie, efter 6. klasse
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'kronologi og sammenhæng', hvor eleven kan sammenligne væsent lige træk ved historiske perioder.
- Der arbejdes indenfor 'historiebrug, hvor eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum.
Historie, efter 10. klasse
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'kronologi og sammenhæng', hvor eleven kan på baggrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger.
- Der arbejdes indenfor 'historiebrug, hvor eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid.
Kanonpunkt: Solvognen
Praktisk information
Se flere detaljer
Forløbet foregår ved stencirklen i Skulpturlunden, på kultpladsen på Skovbakken og i det arkæologiske område.
Hvis der er tid, besøger vi også den rekonstruerede jernalderbygd.
Se flere detaljer
Tilbuddet er gratis for folkeskoler i Viborg Kommune.
For børnehaveklasser og børnehavebørn er prisen 750 kr. for max. 30 børn.
Friskoler og skoler udenfor Viborg Kommune tilbydes samme aktiviteter.
Friskoler, privatskoler o.lign. samt skoler udenfor Viborg Kommune bedes kontakte os for tilbud, gerne på mail. Udgangspunktet er 800 kr. for én vejleder og max. 30 elever.
Se flere detaljer
Forløbet varer ca. 4 timer.
Vi sætter gerne tid af til et besøg i vores museumsbutik og udstilling.
Himmelskiven og Solvognen
PRIMÆRT materiale
Undervisningsmateriale fra Nationalmuseet. Indeholder også billeder af fund fra Viborgegnen.
Forløb på Alineas Historieportal: Bronzealder
SEKUNDÆRT materiale
Tilmelding
Tilbuddet er gratis for folkeskoler i Viborg Kommune.
For børnehaveklasser og børnehavebørn er prisen 750 kr. for max. 30 børn.
Friskoler og skoler udenfor Viborg Kommune tilbydes samme aktiviteter.
Friskoler, privatskoler o.lign. samt skoler udenfor Viborg Kommune bedes kontakte os for tilbud, gerne på mail. Udgangspunktet er 800 kr. for én vejleder og max. 30 elever.
Tilmelding
Book forløbet ved at udfylde formularen Booking af læringsforløb