Astrid Lindgren
Beskrivelse
Vi er ude i naturen og leger, ligesom Astrid Lindgren gjorde det, da hun var barn. Og med naturens materialer, som alle hendes fortællinger er fyldt med.
Astrid Lindgrens forfatterskab er fyldt med børneliv og livets store og små temaer. På en dag med Astrid Lindgren lærer vi forfatterens liv bedre at kende og hvordan det formede hendes forfatterskab.
Afhængigt af årgang, antal elever og, hvad I har læst og gennemgået af Astrid Lindgrens værker på klassen, finder vi lege og aktiviteter der passer til:
- Emil fra Lønneberg
- Pippi Langstrømpe
- Alle vi børn i Bulderby
- Brødrene Løvehjerte
- Ronja Røverdatter
- andre gode fortællinger af Astrid Lindgren
Aktiviteter
Vi arbejder med historierne gennem en række aktive lege, og forholder os til de almene temaer, som Astrid Lindgren berører i sine historier.
Dagen starter gerne med en sang f.eks. Idas sommervise eller Anemonesangen, hvis det passer ind.
Vi går ud i skoven, måske skal vi samarbejde om at løfte en hest, lige som Pippi kunne have gjort eller sammen hejse Ida op i flagstangen. Der er fuld fart og fokus på at forstå og overholde regler, når vi kæmper på liv og død i forsøget på at redde Orva fra Katlagrotten. Vælger vi at råbe skældsord som en anden røver, skal vi bruge vores fantasi, men skal vi øve os i at krydse elven i Mattisskoven, skal vi have de opmærksomme på banen. Dagens aktiviteter har i høj grad fokus på faglige og sociale fællesskaber.
Forberedelse
Det er vigtigt, at eleverne har kendskab til nogen af Astrid Lindgrens historier.
Hvis I ikke når at læse dem, kan I måske se en af filmene:
- Brødrene Løvehjerte
- Emil fra Lønneberg
- Ronja Røverdatter
Efterbehandling
Hjemme på skolen kan I fx arbejde videre med de nye historier, I er blevet introduceret til på Naturskolen.
Hvis vi har snittet, kan I færdiggøre træarbejderne hjemme, fx sammen med håndværk- og designlæreren.
Har vi arbejdet med Bulderby-matematik, kan I i samarbejde med matematiklæren lave jeres egne huske-remser.
Find inspiration under ’undervisningsmateriale’, hvor der bl.a. er linket til relevante forløb på Gyldendals portaler.
Formål
Formålet med aktiviteterne er, at eleverne opnår et grundlæggende kendskab til forfatteren Astrid Lindgren og hendes forfatterskab, samt at eleverne forholder sig til de temaer, som optræder i udvalgte historier.
Eksempler fra Fælles Mål:
Dansk, efter 2. klasse - Der arbejdes med kompetenceområdet "fortolkning", hvor eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster.
Dansk, efter 4. klasse - Der arbejdes med kompetenceområdet "fortolkning", hvor eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.
Dansk, efter 6. klasse - Der arbejdes med kompetenceområdet "fortolkning", hvor eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.
Praktisk information
Se flere detaljer
Denne aktivitet kan laves på alle Naturskolens lokaliteter eller i jeres lokale natur.
Se flere detaljer
Det er gratis for kommunale skoler og institutioner.
Private institutioner og andre brugertyper henvises til at søge og booke forløbene via Naturskolens hjemmeside.
Disse brugere må påregne en pris for de enkelte forløb og transport.
Der kan selvfølgelig komme flere klasser ad gangen, bare der er en naturvejleder til hver klasse.
Astrid Lindgren
Biografi og gennemgang af et udvalg af Astrid Lindgrens historier.
Fantastiske fortællinger
Fagportal fra Gyldendal for 3.-6. klasse.
Læs svensk
Forløb fra Gyldendal for 3.-6. klasse.
Astrid Lindgren
Forløb om Astrid Lindgren fra Gyldendal for 0.-2. klasse.
Norsk og svensk
Forløb fra Gyldendal for 0.-2. klasse.
Tilmelding
Det er gratis for kommunale skoler og institutioner.
Private institutioner og andre brugertyper henvises til at søge og booke forløbene via Naturskolens hjemmeside.
Disse brugere må påregne en pris for de enkelte forløb og transport.
Send en ansøgning via nedenstående blanket.
Herefter sender Naturskolen svar på ansøgning via email.

