Dagtilbud
Snapsting
Gratis

Walk-in-aktiviteter for børnehaver

Beskrivelse

Dette er et forløb under Snapsting for Børn 2026. Snapsting for Børn er en årligt tilbagevendende børnekulturfestival for alle børn i Viborg kommune. Snapsting for Børn har som hovedmål at udfordre børn til leg og læring gennem æstetiske processer og kulturelle oplevelser. Snapsting for Børn er en del af Viborg UNESCO Creative City.

Under Snapsting for Børn er der en masse aktiviteter, som ikke kræver tilmelding  - herunder kan du se alle WALK-IN-aktiviteter.

Aktiviteter

På Snapsting for Børn er der en masse sjove aktiviteter, man kan deltage i uden tilmelding.

Der er åbent for aktiviteterne kl. 9.30-13.00.

Man kan prøve at:

  • Bygge en by i pap med Byen på bjerget
  • Lave cirkusleg med Det Flyvende Kuffertcirkus
  • Cykle på cykelbanen lavet af Dansk Cyklistforbund, Viborg
  • Kigge på Ramasjangs findebillede
  • Brænde billeder på træskiver
  • Lave aktiviteter med Hvolris Jernalder
  • Møde KLC - kaffecykel og kontekst (for voksne)
  • Lege med Materialebankens legeting
  • Slå Kongens mønt med Museum Wibergis
  • Lave kreativ workshop med Skaberværket
  • Møde VFF - vi skaber Viborgs drømmebold
  • Danse silent disco
  • Lave sundhedssjov med Viborg Sundhedscenter
  • Køre med sæbekassebiler
  • Lave sjove aktiviteter med studerende fra VIA Pædagoguddannelsen
  • Byg & hyg - vi leger med arkitektur og byrum

 

 

Forberedelse

Forbered børnene på at der sker en masse på Borgvold - og at man godt kan føle sig lidt lille i virvaret - men at det er muligt at prøve en masse ting. Aftal hvilke små grupper, I bevæger jer rundt i. 

Efterbehandling

Snak om de ting som børnene prøvede - og hør deres fortællinger om hvad de oplevede på Snapsting for børn. 

Formål

Formålet med aktiviteterne under Snapsting for Børn er generelt, at børnene udfordres i forhold til deres kulturelle dannelse. At de oplever kunst og kultur i mange forskellige afskygninger, og at de selv inddrages i forhold til disse oplevelser. 

Formålet er, at børnene får kulturoplevelser på tæt hold. Her får børnene kendskab til bl.a. musik, tegnekunst, cykling, kreativitet og leg. De oplever fællesskabet og magien, når kulturelle aktiviteter foregår.

Praktisk information

Sted
Borgvold
Hans Tausens Alle 1A
8800 Viborg
Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
3 år
4 år
5 år
6 år
Læreplanstemaer
Alsidig personlig udvikling
Krop, sanser og bevægelse
Kultur, æstetik og fællesskab
Pris
Gratis
Antal
500
Periode
22.06.2026 - 24.06.2026
Varighed
3.5 timer
Emneområde
Film, musik, teater og dans
Idræt og bevægelse
Kunst, arkitektur og design
Natur, friluftsliv og udeskole
Trivsel, fællesskab og mobning
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold
Verdensmål
SDG

Tilmelding

Gratis

WALK IN aktiviteterne kræver ingen tilmelding, men vi håber, at I også vil tilmelde jeres børnegruppe en af tilmeldingsaktiviteterne. 

Der kan ikke søges transporttilskud, hvis man KUN vil benytte WALK IN aktiviteter.