Dagtilbud
Gratis
Nyhed!

UKRUDT - lær om blomster

Blomstereng ved Hald

Beskrivelse

Børn skal lære om planter - om blomster og bier - og om tæger, larver, bladlus og alt det andet, som kribler og krabler rundt i planterne. En dag med naturvejlederen om emnet planter, tager udgangspunkt i materialet UKRUDT, udgivet af Krible Krable-projektet. Alt materialet findes online via linket herunder.

Aktiviteter

Vi sætter gang i dagen med "Plantens Besøgssang", hvor vi bruger hele kroppen, mens vi synger om blomsten, stænglen, blad og rod. Derefter drager vi ud på opdagelse i skoven efter dagens 8 udvalgte arter af UKRUDT og følger vores fund vha. en bankoplade. Vi kan gøre stop undervejs og kigge nærmere på bestemte arter eller vi går direkte til blomsterengen, hvor vi leger og observerer planterne og deres beboere. Dagens udvalg af aktiviteter afhænger af årstiden og dagens vejr. Er planterne i blomst har vi fokus på formering og bestøvning, mens vi i efteråret kan samle frø og snakke om spredningsteknikker. Tilbage på Naturskolen samler vi op på vores fund og synger måske sangen igen.

Materialet har fokus på arterne: Mælkebøtte, løgkarse, agertidsel, skvalderkål, hvidkløver, stor nælde, døvnælde og røllike.

Kun fra slut maj - september, når planterne blomstrer eller bærer frø.

Forberedelse

I kan med fordel øve Plantens besøgssang hjemmefra. Måske har I allerede været ude med bankopladen på legepladsen eller på en eng nær institutionen.

Efterbehandling

Syng gerne Plantens besøgssang igen og lav bevægelserne. Tag bankopladen med på næste tur i jeres lokalområde og se hvor mange UKRUDT I kan finde. Gentag lege og aktiviteter fra dagen eller lav nye aktiviteter fra hæftet.

Formål

Formålet med forløbet er, at

  • øge glæden og opmærksomheden ved alle de smukke planter, som omgiver os
  • danne en begyndende forståelse for vores afhængighed af planterne og vores ansvar og medindflydelse på beskyttelsen af dem og deres levesteder
  • træne opmærksomhed og tålmodighed gennem observationer af planter og dyreliv
  • oplevelsen af at det med planter ikke er så svært eller indviklet

Praktisk information

Sted
Naturskolen i Undallslund
Kapt. Undalls Vej 1
8800 Viborg
Skjul detaljer

På en af Naturskolens lokaliteter eller et andet blomsterrigt og roligt sted.

Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
5 år
6 år
Læreplanstemaer
Kommunikation og sprog
Krop, sanser og bevægelse
Natur, udeliv og science
Pris
Gratis
Antal
22
Periode
Hele året
Skjul detaljer

Det er gratis for kommunale skoler og institutioner.
Private institutioner og andre brugertyper henvises til at søge og booke forløbene via Naturskolens hjemmeside.
Disse brugere må påregne en pris for de enkelte forløb og transport.

Kun fra slut maj - september, når planterne blomstrer.

Varighed
2 timer
Emneområde
Bæredygtighed, klima og verdensmål
Natur, friluftsliv og udeskole

UKRUDT

Hæftet og kopier fra Krible Krable-projektet

Plantens besøgssang

Syng og bevæg jer

Bankopladen

Få banko med UKRUDT

Tilmelding

Gratis

Det er gratis for kommunale skoler og institutioner.
Private institutioner og andre brugertyper henvises til at søge og booke forløbene via Naturskolens hjemmeside.
Disse brugere må påregne en pris for de enkelte forløb og transport.

Det er gratis for kommunale skoler og institutioner.
Private institutioner og andre brugertyper henvises til at søge og booke forløbene via Naturskolens hjemmeside.
Disse brugere må påregne en pris for de enkelte forløb og transport.

Send en ansøgning via nedenstående blanket. 
Herefter sender Naturskolen svar på ansøgning via email.