ToGo - Teaterforestilling
Beskrivelse
Dette er et forløb under Snapsting for Børn 2025. Snapsting for Børn er en årlig tilbagevende børnekulturfestival for alle børn i Viborg Kommune.
Snapsting for Børn har som hovedmål at udfordre børn til leg og læring gennem æstetiske processer og kulturelle oplevelser. Snapsting for Børn er en del af Viborg UNESCO Creative City.
Dette er en ToGo aktivitet hvor børnehuset får besøg af et børneteater, der spiller forestillingen "Storemyr og Lillemyr."
Aktiviteter
Institutionen får besøg af Akkordteater, som spiller forestillingen "Storemyr og Lillemyr".
Storemyr og Lillemyr bor midt ude i skoven i et lille hus, de selv har bygget. De laver alting sammen: mandag fejer de blade, tirsdag vasker de tøj, onsdag dufter de til blomster, torsdag hopper de, fredag saver de brænde, lørdag fanger de fisk, og om søndagen ser de fjernsyn hele dagen.
Men hvad så, hvis det pludselig står et bjerg i baghaven, som Lillemyr får en vældig lyst til at bestige?
Forestillingen er en dramatisering af bogen med samme titel skrevet af Siri Melchior.
Den indeholder nyskrevet børnevenligt musik og sange.
Forberedelse
Forberedelse med børnene: Snak gerne om teater inden besøget. Forbered dem på at der er mørkt i lokalet og at man skal bruge øre og øjne og ikke munden.
Forberedelse uden børnene:
Institutionen er SELV ansvarlig for afvikling af forestillingen. Det vil sige, at I skal finde et egent lokale til forestillingen, hvor der er plads til både publikum og teater (gerne en gymnastiksal eller samlingssal). Der skal være adgang til strøm.
Specifikationer på lokalet:
Bredde: 3 meter
Dybde: 4 meter
Højde: 2 meter
I skal selv hjælpe teateret ind i lokalet ca. en timer før forestillingen. I skal sørge for kaffe og vand til skuespilleren.
Efterbehandling
Snak med børnene omkring oplevelsen. Spil evt. dukketeater i institutionen med børnene.
Formål
Formålet med aktiviteterne under Snapsting for Børn er generelt, at børn udfordres i forhold til deres kulturelle dannelse og kreativitet.
Formålet er ligeledes at børnene oplever kunst og kultur i mange forskellige afskygninger, og at de selv inddrages i forhold til disse oplevelser.
Formålet er her at børnene stifter bekendtskab med en teateroplevelse.
Praktisk information
Se flere detaljer
Forestillingen foregår på institutionen.
Se flere detaljer
Der er kun plads til 35 børn, da dukketeateret er meget småt - og alle skal kunne se - og få en god oplevelse.
Der spilles en forestillinger på følgende tidspunkter:
Torsdag den 19. juni kl. 9.30
Torsdag den 19. juni kl. 12.30
fredag den 20. juni kl. 9.30
Tilmelding
Tilmelding til dette tilbud sker via mail til: sfbborgvold@viborg.dk
I mailen skal man skrive følgende:
- Navn på institutionen
- Antal børn, som vil være med til tilbuddet
- Kontaktperson på institutionen
- Begrundelse for at en ToGo-aktivitet er relevant/nødvendig for jer
- Hvilken dag man ønsker aktiviteten
Man har ikke fået tildelt aktiviteten før end man har fået en bekræftende mail fra Snapsting for Børn.