Muldvarpen stak hovedet op og blev overrasket
Beskrivelse
Dette er et forløb under Snapsting for Børn 2025. Snapsting for Børn er en årligt tilbagevendende børnekulturfestival for alle børn i Viborg Kommune. Snapsting for Børn har som hovedmål at udfordre børn til leg og læring gennem æstetiske processer og kulturelle oplevelser. Snapsting for Børn er en del af UNESCO Creative City.
Vi vil kombinere kreativitet, motorik og fortælling ud fra billedbogen "Muldvarpen der ville vide hvem der havde lagt en lort på dens hoved".
Aktiviteten afholdes af Kristina Høier Kristiansen, Kulturskolen Viborg.
Aktiviteter
Muldvarpen stak hovedet op og fik en overraskelse! I dette forløb kombinerer vi kreativitet, motorik og fortælling. Børnene skaber deres egen muldvarp i sjove materialer, klipper, klistrer og limer, hvilket styrker deres finmotorik og fantasi.
De får mulighed for at afprøve deres figurer i en muldvarpegang og opleve historien gennem leg.
Undervejs inddrager vi bogen ”Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved” og hvis tiden tillader det, afslutter vi med fælles højtlæsning.
Medbring forklæder eller arbejdstøj. Det kræver ingen forudsætninger, så alle der har lyst kan være med.
Forberedelse
Læs bogen ”Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved” højt før I kommer.
Forbered børnene på, at de selv skal være kreative.
Efterbehandling
Vær nysgerrige på børnenes produkter og processen.
Formål
Formålet med aktiviteterne under Snapsting for Børn er generelt, at børn udfordres i forhold til deres kulturelle dannelse. At de oplever kunst og kultur i mange forskellige afskygninger, og at de selv inddrages i forhold til disse oplevelser.
Børnene skaber deres egen muldvarp og får mulighed for at afprøve den en muldvarpegang.
Praktisk information
Tilmelding
Tilmeldingen åbner mandag den 12. maj kl. 14.30.
Efter 26. maj er tilmeldingen bindende og der opkræves no show gebyr på 1000 kr., hvis gruppen ikke dukker op til workshoppen.