Kreativ Workshop
Beskrivelse
Børnene inviteres ind i et kunstnerisk og sanseligt univers af leg, nysgerrighed og kreativitet ud fra tanken om, at kunsten ikke kun skal opleves med øjnene, men også kan erfares gennem hænderne.
Udstillinger i 2025/2026:
24.01. - 11.05.2025
Colour Instruments af Christina Augustesen
24.01. - 11.05.2025
Memory af Benedikte Bjerre & Johannes Büttner
16.05. - 09.06.2025
Exit Stage præsenterer: The Church of Very Rich Angels
23.05. - 07.09.2025
Traces Of A New Beginning af Astrid Kruse Jensen
15.06. - 07.09.2025
Unsafe at Any Speed af Tora Schultz
19.09.2025 - 11.01.2026
Lake Life - Gruppeudstilling
19.09.2025 - 11.01.2026
Cyper Citadel af Johannes Holt Iversen
Aktiviteter
Vi går på opdagelsesrejse i den/de aktuelle særudstilling(er) og taler om, hvad vi ser og oplever og hvad vi tænker om det.
Når vi har oplevet kunsten med vores øjne, så er der rig mulighed for at erfare den gennem hænderne. Det gør vi enten i udstillingen eller i vores kreative værksted, hvor vi undersøger og arbejder med de tematikker og materialer, som børnene møder på den/de aktuelle særudstilling(er). Vi finder materialerne frem og har klargjort en ramme, som børnene kan arbejde indenfor.
Forberedelse
Vi skræddersyr forløbet efter jeres ønsker. Vi har stort fokus på at give jer en god oplevelse med kunsten og besøget på Viborg Kunsthal. Derfor starter vi besøget med at tale om, hvad der skal ske; at vi ikke må røre ved værkerne og at vi går rundt sammen. Børnene kan med fordel gå to og to. Det kan være en god ide at tale med børnene om besøget inden I kommer på kunsthallen.
Vi bruger max 30 minutter i udstillingen, inden vi går videre til det kreative arbejde i udstillingen eller vores kreative værksted.
Efterbehandling
Har I lært noget nyt om kunst? Hvad var godt ved oplevelsen og kunsten?
Formål
Børnene får mulighed for at sanse og opleve kunsten i øjenhøjde. Forløbet tager udgangspunkt i lærerplanstemaerne Kultur, æstetik og fællesskab samt Krop, sanser og bevægelse, da børnene møder kunsten igennem bevægelse og leg. (Dette kan dog variere fra udstilling til udstilling).
Eksempler fra den pædagogiske læreplan
Kultur, æstetik og fællesskab - Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier. Det pædagogiske læringsmiljø skal endvidere understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.
Krop, sanser og bevægelse - Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på. Det pædagogiske læringsmiljø skal endvidere understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.
Praktisk information
Se flere detaljer
Viborg Kunsthal
Riddergade 8
8800 Viborg
Se flere detaljer
Forløbet bliver afholdt på kunsthallen i tidsrummet ml. kl. 8.00-14.00.
Tilmelding
Kontakt Viborg Kunsthal