Dagtilbud

Grundloven for børn

Billede

Beskrivelse

Pædagogstuderende fra VIA arrangerer en spændende formiddag, hvor de sammen med jer dykker ned i Grundloven og forsøger at formidle denne i børnehøjde ud fra bogen "Grundloven for børn" af Olav Hesseldahl.

Kom og hjælp os med at give børn et spændende indtryk af hvad grundloven er for en størrelse, hvad den indeholder og hvad den betyder for vores kultur og fællesskab.

Aktiviteter

Med afsæt i bogen ”Grundloven for børn” af Olav Hessel (2025) har pædagogstuderende udviklet aktiviteter på hovedbiblioteket, som kan give børnene mulighed for med ord, krop og sanser at erfare forskellige elementer fra grundloven. Alle børn vil kunne nå at prøve forskellige aktiviteter i løbet af formiddagen. 

Forberedelse

Snak med børnene om hvad de ved om grundloven på forhånd – lav gerne tegninger om det, som I kan tage med, som vi kan hænge op på biblioteket. 

Efterbehandling

Snak med børnene om hvad de nu ved om grundloven. Lån evt. bogen ”Grundloven for børn” af Olav Hessel (2025), så I kan undersøge det I er blevet nysgerrige efter at vide mere om.

Formål

At give børnene begyndende fornemmelser for grundloven og dens betydning for vores kultur, historie og demokrati, så børnene styrkes mod aktivt medborgerskab i store og små fællesskaber.
 

Pædagogiske mål i forhold til Den styrkede pædagogiske læreplan 

Kommunikation og sprog - Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden. Det pædagogiske læringsmiljø skal endvidere understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber. 

Kultur, æstetik og fællesskab - Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier. Det pædagogiske læringsmiljø skal endvidere understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier. 

Praktisk information

Sted
Vesterbrogade 15
8800 Viborg
Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
5 år
6 år
Læreplanstemaer
Kommunikation og sprog
Kultur, æstetik og fællesskab
Pris
Antal
60
Periode
22.01.2026 - 22.01.2026
Varighed
2 timer
Skjul detaljer

Arrangementet starter klokken 9.30 - og slutter 11.30

Emneområde
Demokrati og medborgerskab
Kulturhistorie og tro
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold
Verdensmål
SDG

Tilmelding

Tilmelding sker via linket herunder. 

 

Tilmeldingsfrist: 15.01.2026