Fortælling og fantasi med børnebibberne
Beskrivelse
Dette er et forløb under Snapsting for Børn 2026. Snapsting for Børn er en årligt tilbagevendende børnekulturfestival for alle børn i Viborg Kommune.
Snapsting for Børn har som hovedmål at udfordre børn til leg og læring gennem æstetiske processer og kulturelle oplevelser. Snapsting for Børn er en del af Viborg UNESCO Creative City.
To ‘børnebibbere’ fra Viborg Bibliotekerne skaber en hyggelig stund med højtlæsning, dialog og leg. Vi skal høre historie, synge og sanse.
Aktiviteter
Kom på Borgvold og mød børnebibberne fra Børnebiblioteket. Sammen skal vi høre historie, lege med sproget, lave fagter, bevæge os og synge. Tag fantasien under armen og kom med på eventyr.
Aktiviteten udbydes af Sprograketten ved Viborg Bibliotekerne. Det forventes, at der deltager to voksne pr. børnegruppe.
Forberedelse
Det kan være en god idé at besøge biblioteket, hvor det er muligt at lege og blive inspireret til flere gode læseoplevelser.
Efterbehandling
Snak om besøget på Snapsting for børn
Snak om oplevelsen med at besøge aktiviteten. Besøg evt. biblioteket før/efter besøget, hvor I bl.a. kan lege og blive inspireret til flere gode læseoplevelser sammen.
Formål
Formålet med aktiviteterne under Snapsting for Børn er generelt, at børn udfordres i forhold til deres kulturelle dannelse. At de oplever kunst og kultur i mange forskellige afskygninger, og at de selv inddrages i forhold til disse oplevelser. Ydermere inddrager mange af aktiviteterne under Snapsting for Børn børnene i æstetiske processer, således at børnene også selv er skabende.
Formålet er at få børnenes (og de voksnes) øjne og ører op for den gode historie og sange.
Praktisk information
Tilmelding
Tilmeldingen åbner mandag den 11. maj kl. 14.00.
Efter den 26. maj er tilmeldingen bindende og der opkræves no show gebyr på 1000 kr., hvis gruppen ikke dukker op til workshoppen.


