Dagtilbud
Snapsting
Gratis
Billede

Beskrivelse

Dette er et forløb under Snapsting for Børn 2025. Snapsting for Børn er en årligt tilbagevendende børnekulturfestival for alle børn i Viborg Kommune. 
Snapsting for Børn har som hovedmål at udfordre børn til leg og læring gennem æstetiske processer og kulturelle oplevelser. Snapsting for børn er en del af Viborg UNESCO Creative City. 

Her skal vi lege med, og lære om, farver på en ny og sjov måde.

Aktiviteter

Kom og vær med til det sjoveste, farverigste og mest kreative løb. I Farveballoonløbet skal vi blande farver, lege med farvecirklen og kaste os ud i et festfyrværkeri af farver.
Sådan foregår det: du blander dine egne farver og lærer hvordan rød, gul og blå skaber alle regnbuens nuancer. Fyld ballonerne med dine hjemmelavede farver, løb mod vores store cirkel, kast ballonen - SPLASH - og se farverne blande sig i det vildeste kunstværk. Alle børn får mulighed for at prøve kræfter med farvelære, være kreative og bruge kroppen. Samtidig skaber vi sammen en kæmpe farvecirkel, som bliver et farvestrålende kæmpe kunstværk.

Forberedelse

Forbered gerne børnene på at de skal arbejde med farver, og at de selv skal være kreative og kunstneriske.

Efterbehandling

Fortsæt med snakken om farver og lav forskellige farveblandinger til at male med. 

Formål

Formålet med aktiviteterne under Snapsting for Børn er generelt, at børn udfordres i forhold til deres kulturelle dannelse. At de oplever kunst og kultur i mange forskellige afskygninger, og at de selv inddrages i forhold til disse oplevelser. 

Formålet er at børnene leger med farver og får kendskab til hvad der sker, når man blander forskellige farver.

Praktisk information

Sted
Borgvold
Hans Tausens Alle´ 1
8800 Viborg
Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
4 år
5 år
6 år
Læreplanstemaer
Kultur, æstetik og fællesskab
Pris
Gratis
Antal
28
Periode
23.06.2025 - 25.06.2025
Varighed
30 minutter
Emneområde
Kunst, arkitektur og design
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold

Tilmelding

Gratis

Tilmeldingen åbner mandag den 12. maj kl. 14.30.

Efter den 26. maj er tilmeldingen bindende og der opkræves no show gebyr på 1000 kr., hvis gruppen ikke dukker op til workshoppen.

Tilmeldingsfrist: 26.05.2025