En dag med myrerne
Beskrivelse
Myrerne lever i avancerede samfund, og er en af de mest succesrige dyregrupper i verden. De kan siges at være mere succesrige end mennesket, idet vægten af alle myrer i verden overstiger vægten af alle mennesker i verden. Myrerne i tuen har forskellige opgaver, og i nogle myresamfund dyrkes der 'grøntsager' i form af svampe. I andre tuer holdes der slaver, atter andre holder husdyr.
Myrerne fortjener et aktivitetstilbud for sig selv, hvor vi gennem leg og undersøgelser, sammen bliver klogere på deres fascinerende levevis.
Aktiviteter
Vi mødes ved Naturskolen i Undallslund, eller ved børnehaven, og synger sangen Godmorgen Sol. Herefter går vi sammen på besøg hos myrerne ved tuen. Hvad sker der på tuen? Vi ser myrerne suge varme til sig på sydsiden. Måske ser vi nogle myrer slæbe et bytte. Kommer vi for tæt på kan vi opleve myrer, der vender bagkroppen mod os og skyder myresyre. Vi prøver at følge nogle af de myrer, der kravler afsted væk fra tuen. Nogle forsvinder op i et stort egetræ. Hvad laver de mon dér? Det er et mysterium vi er nødt til at løse. Når vi er nået frem til en løsning, skal vi naturligvis lege den nye erkendelse. Vi leger flittige arbejdermyrer og hidsige soldatermyrer, samler honningdug til larverne og forsvarer tuen mod grønspætten. Vi smager på 'myrenumser' og prøver at finde vej via lugtesansen, måske bygger vi selv en myretue.
Stikord: Leg, krible-krable, samarbejde.
Bevægelse: Forvent en aktivitet med et bevægelsesniveau på middel.
Forberedelse
Efterbehandling
Prøv at finde myrer på jeres legeplads. Hvor bor de? Hvor kravler de hen? Hvad laver de?
Formål
Gennem lege og simple undersøgelser lærer børn myrerne nærmere at kende.
Praktisk information
Se flere detaljer
Naturskolen i Undallslund eller ved en myretue nær jeres institution.
Se flere detaljer
Det er gratis for kommunale skoler og institutioner.
Private institutioner og andre brugertyper henvises til at søge og booke forløbene via Naturskolens hjemmeside.
Disse brugere må påregne en pris for de enkelte forløb og transport.
April til og med oktober.
Se flere detaljer
3-4 timer
Tilmelding
Det er gratis for kommunale skoler og institutioner.
Private institutioner og andre brugertyper henvises til at søge og booke forløbene via Naturskolens hjemmeside.
Disse brugere må påregne en pris for de enkelte forløb og transport.
Send en ansøgning via nedenstående blanket.
Herefter sender Naturskolen svar på ansøgning via email.