Der var engang en kuffert
Beskrivelse
Dette er et forløb under Snapsting for Børn 2025. Snapsting for Børn er en årligt tilbagevendende børnekulturfestival for alle børn i Viborg Kommune.
Snapsting for Børn har som hovedmål at udfordre børn til leg og læring gennem æstetiske processer og kulturelle oplevelser. Snapsting for Børn er en del af Viborg UNESCO Creative City.
Vær med til en interaktiv fortællestund for de ældste børnehavebørn. Aktiviteten udbydes af Birgitte Alme, Kulturskolen Viborg.
Aktiviteter
"Der var engang en kuffert" er en interaktiv fortællestund for de ældste børnehavebørn.
I den gamle, magiske fortællekuffert bor eventyrene – men de er ikke helt færdige endnu! Når kufferten åbnes, vækkes historierne til live, og børnene er med til at bestemme, hvad der sker. Skal prinsessen redde dragen? Finder trolden mon en ven? Og hvad gemmer sig egentlig i den mystiske skov?
"Der var engang en kuffert" er en interaktiv fortællestund, hvor børnenes fantasi og input er med til at forme historien. Med humor, dramatik og spænding skaber vi sammen eventyr, der tilpasses børnenes alder og interesser. Gennem leg og medfortælling, får børnenes sproglige udvikling, fantasi og evne til at udtrykke sig kreativt, et drys magi. Aktiviteten byder på: en magisk fortællekuffert fuld af overraskelser, en levende fortælling, hvor børnene er medskabende, små dramatiske elementer, der inddrager krop og stemme. Alt i alt en sanselig og fantasifuld oplevelse, der styrker sproglig opmærksomhed.
Forberedelse
Snak gerne med eleverne om forskellige eventyr og om hvordan de også kunne slutte.
Efterbehandling
Vær nysgerrig på hvad processen gør for eleverne, og snak om oplevelserne fra workshoppen.
Formål
Formålet med aktiviteterne under Snapsting for Børn er generelt, at børn udfordres i forhold til deres kulturelle dannelse og børnekreativitet.
Mange af aktiviteterne under Snapsting for Børn inddrager børnene i æstetiske processer, så de også selv er medskabende.
Her styrkes børnenes sproglige opmærksomhed med inddragelse af krop og stemme.
Praktisk information
Tilmelding
Tilmeldingen åbner mandag 12. maj kl. 14.30.
Efter 26. maj er tilmeldingen bindende og der opkræves no show gebyr på 1000 kr., hvis gruppen ikke dukker op til workshoppen.