Dagplejedage med Naturskolen
Beskrivelse
Mød Naturskolen i jeres lokale natur. Vi skal synge og lege med udgangspunkt i Poul Kjøllers Vandsang.
Naturskolen kommer ud til jer, I skal aftale i jeres "Legegruppe", hvornår og evt. hvor I vil mødes. I reserverer en dato nederst på siden her. Vi kommer 2-3 naturvejledere og anbefaler at I er mellem 4-7 dagplejer + børn.
Tilbuddet om besøg fra Naturskolen er ganske gratis og frivilligt. Til forskel fra tidligere år, skal I blot samles i jeres mindre legegrupper og vi håber derved at undgå bøvlede busture for jeres børn.
Aktiviteter
Legestuen møder Naturskolen i den lokale natur.
Vi synger hele sangen sammen som det første, når vi mødes, derefter deler vi os op og fordeler os i nærområdet. Vi gør stop undervejs på særlige steder, hvor vi synger, fortæller og leger lege med udgangspunkt i et specifikt vers fra sangen.
Bevægelse: Forvent en dag med høj bevægelse
Stikord: Sang, naturoplevelser, naturfænomener
Forberedelse
I skal øve sangen hjemmefra og snak evt. om hvilke fænomener fra sangen, I tror, I vil møde undervejs på turen.
Efterbehandling
Syng sangen igen, gentag nogen af aktiviteterne fra dagen. Snak om hvad I har oplevet på turen. Kig på billeder som blev taget på dagen.
Formål
At give børn og voksne naturoplevelser inspireret af sang og leg.
Eksempel på pædagogiske mål i forhold til den pædagogiske læreplan
Natur udeliv og science - Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling. Det pædagogiske læringsmiljø skal endvidere understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.
Krop, sanser og bevægelse - Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på. Det pædagogiske læringsmiljø skal endvidere understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.
Praktisk information
Se flere detaljer
I aftaler i samarbejde med Naturskolen, hvor vi mødes.
Se flere detaljer
Det er gratis for kommunale skoler og institutioner.
Private institutioner og andre brugertyper henvises til at søge og booke forløbene via Naturskolens hjemmeside.
Disse brugere må påregne en pris for de enkelte forløb og transport.
Vandsangen af Poul Kjøller
Teksten til Vandsangen af Poul Kjøller
Tilmelding
Det er gratis for kommunale skoler og institutioner.
Private institutioner og andre brugertyper henvises til at søge og booke forløbene via Naturskolens hjemmeside.
Disse brugere må påregne en pris for de enkelte forløb og transport.
Dette forløb er gratis
Forløbet kan bookes nedenfor på udvalgte datoer og tidspunkter.
Ønskes alternativ dato eller tidspunkt, sendes en ansøgning via denne BLANKET.
Herefter sender Naturskolen svar på ansøgning via email.

