Animated Learning Lab, The Animation Workshop

Præsentation

Animated Learning Lab (ALL) er et fællesskab omkring udvikling af produktionsorienterede tilgange til læring.

 ALL består af professionelle animatorer, animationspædagoger, illustratorer, og spiludviklere. Vores hovedformål er at udbrede kendskabet til animation som et didaktisk læringsredskab. Vores aktiviteter har til hensigt, at forsyne lærere og pædagoger med nye innovative redskaber og metoder til brug i forskellige fag og til forskellige målgrupper. 

ALL har udviklet en række undervisningsmaterialer til fag som matematik, geografi, biologi m.m. ALL arrangerer kurser for lærere og pædagoger, workshops for skoler, og afholder seminarer og konferencer, der fokuserer på animation som en ny innovativ lærings- og undervisningsmetode.

Siden 2006 har ALL afholdt den landsdækkende filmfestival ANIMOK for skoler i hele landet. Her får klasser mulighed for at lave deres egen animationsfilm, og deltage i filmfestivalkonkurrencen, i kampen om årets bedste skoleanimationsfilm. 

https://vimeo.com/93513431 

ALL er en afdeling under The Animation Workshop, VIA University College.The Animation Workshop er en af Europas førende på animationsområdet. Aktiviteterne spænder over uddannelse, talentudvikling, kulturudvikling, forretnings- og erhvervsudvikling, alt sammen med animation som kerne.

Kontakt os for nærmere information om mulighederne for samarbejde.