Gratis

Kulturspor - Musik

Beskrivelse

Kulturspor er Viborg Kulturskoles tilbud til folkeskolerne i Viborg Kommune.
Kulturspor skal give alle børn og unge adgang til et aktivt skabende liv med varieteret kultur.
I kulturspor møder elever inddragende og engagerede kunstnere, der sammen med lærer(e) fra grundskolen planlægger og gennemfører et forløb i et ligeværdigt forhold.

Kulturspor - Musik er et forløb af typisk 12 timers varighed. Her kan efter ønske arbejdes med Sang, spil og bevægelse (SSB), stomp, banddoktor, Matemusikkonceptet mv. efter aftale.  

Se beskrivelse af Matemusikkonceptet her.

Aktiviteter

Eleverne udfolder sig i fællesskab.
Eleverne får viden om forskellige musikalske elementer og udtrykker sig herigennem.
Aktiviteterne er afhængig af hvilken musikalsk vinkel, der er valgt fra lærernes side. 

Forløbet planlægges, gennemføres og evalueres i samarbejde med underviseren fra Kulturskolen. 

Forberedelse

For alle Kulturspor aktiviteter på skolerne vil aktionslæring og samskabelse danne rammen for aktiviteten og samarbejdet.
Forud for ethvert forløb skal der således afholdes møde(r) mellem kunstner og lærer, hvor det pædagogisk/kreative indhold, fordeling af opgaver, tilrettelæggelse af forløb, praktik med videre aftales, ligesom der under hvert Kulturspor forløb skal være afsat tid til løbende dialog og evaluering.  

Den overordnede ramme for samarbejdet mellem kunstner og lærer/pædagog i forhold til planlægning og evaluering er SMTTE modellen.

Se vedhæftede samarbejdsmodel under materialer. 

 

Efterbehandling

Efter endt samarbejdsperiode evalueres forløbet af lærer/pædagog og kunstner i fællesskab.

Lærer/pædagog udfylder et digitalt evalueringsskema. 

For de interesserede elever vil der være mulighed for efterfølgende at tilmelde sig Kulturskolen Viborg og dermed fortsætte de kreative aktiviteter.

Formål

Fælles for alle forløbene i Kulturspor er, at forløbene tager udgangspunkt i de fælles mål for de pågældende fag.

Eksempler fra Fælles Mål:
Musik - Der arbejdes med kompetenceområdet 'musikudøvelse', hvor eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse.

Sted

På folkeskolen

Undervisningsmateriale

Samarbejdsmodel for kunstnere og lærere på folkeskolen.

Dette forløb på Gyldendals musikportal kan sammentænkes med Kulturspor:

Dette forløb på Gyldendals musikportal kan sammentænkes med Kulturspor:

Tilmelding

Beslutning om hvilke kunstarter, klasser og medarbejdere som indgår i Kulturspor på den enkelte skole træffes af skoleleder/pædagogiske leder på den pågældende skole i samarbejde med leder og/eller koordinator fra Kulturskolen ved årligt møde forud for det kommende skoleår.