Dette projekt er et stjerneløb, som foregår i kirken. Eleverne skal besøge fem poster, som er placeret i og udenfor kirken. Gennem posterne skal de erhverve sig viden om fem kristendomsfaglige emner. Idérammen er en fremtidsverden, hvor al viden er forsvundet pga. computernedbrud. En vogter står i en bygning (kirken) og har glemt hvorfor. Derfor har han/hun brug for hjælp fra eleverne til at finde den forsvundne viden.
Kernen i projektet er et stjerneløb, som foregår i kirken.
Der skal laves en aftale med præsten i den lokale kirke, idet præsten medvirker i løbet og sørger for rekvisitterne til løbet. Derudover sættes eleverne ind i idérammen via et brev, som læses højt i klassen.
På klassen arbejder eleverne efterfølgende med et undervisningsmateriale - forskellige opgaver, som passer til de temaer, som de mødte ved de fem poster.
Eksempler fra Fælles Mål
Se nærmere beskrivelse af formål på www.vibsko.dk under "Mellemtrin" og "Jagten på den glemte viden".
Løbet foregår i kirken. Efterfølgende arbejdes der med et undervisningsmateriale hjemme på skolen
Undervisningmaterialet består udover en lærervejledning af et brev fra Vogteren til eleverne Dette brev sætter dem i den rigtige stemning og forklarer, hvad det er, de skal. Materialet uddyber, hvad det er eleverne skal i kirken samt indeholder uddybende materiale til efterbearbejdning i klassen.
Materialet bestilles gennem hjemmesiden: www.vibsko.dk - mellemtrinnet.
Dato, tid og andre praktiske detaljer for kirkeløbet aftaler læreren selv med den lokale kirke. Kirken kan henvende sig til skoletjenesten på vibsko [at] vibsko [dot] dk eller se kirkesiden på www.vibsko.dk for spørgsmål. Undervisningsmaterialet bestilles også på denne hjemmeside.