Nyhedsbrev om virksomhedssamarbejde

31.03.2019

KLC Viborg udsender her et nyhedsbrev, som præsenterer en perlerække af forløb til flere alders- og faggrupper. Vi håber, I vil tænke virksomhederne ind i en varieret skoledag og benytte de udbudte forløb.

I Viborg Kommune gør vi en indsats for at bygge bro mellem virksomheder og folkeskolen med det formål, at eleverne på egen krop kan opleve, hvordan teori fra undervisningen anvendes i praksis. 

Koblingen mellem teori og praksis ude på virksomhederne giver eleverne en uvurderlig indsigt i, hvilke uddannelser og siden jobs de kan søge i fremtiden. 

Her på klcviborg.dk kan lærere finde en række virksomheder, der bidrager til skole-virksomhedssamarbejdet. Under de enkelte forløbsbeskrivelser kan læreren læse om besøgsaktiviteterne og få ideer til, hvordan besøget inddrages i undervisningen – forslag til forberedelse og efterbehandling. Der er også henvisninger til fagenes mål.

Det er også muligt for virksomheder at få konsulentbistand og hjælp til udarbejdelse af samarbejdsaftaler til brug ved skole-virksomhedssamarbejde. I 2018 og 2019 er transportpuljen, som dækker transport til åben skole aktiviteter, øget. Herunder samarbejde med erhvervslivet og aktiviteter i forbindelse med de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. 

KLC Viborg modtager meget gerne feedback på jeres oplevelser, så vi sammen kan sikre gode besøg hos virksomhederne. Har du erfaringer med virksomhedsforløb i dagtilbud, hører vi også meget gerne fra dig. Skriv til Line Barbara Pedersen libpe [at] viborg [dot] dk.