Gratis

GAME Streetmekka Viborg

Beskrivelse

Hos GAME Streetmekka Viborg findes åbne, rummelige og udfordrende faciliteter i børnehøjde. Husets 3.000 kvm rummer alt fra parkourbaner og dansesal, til forskellige afskygninger af skaterramper. Der er god plads til, at børnene kan folde sig ud i uformelle rammer, hvor de på samme tid kan snuse til streetkulturens verden. 

Aktiviteter

GAME Streetmekka rummer mange muligheder for børn og voksne i alle aldre. Med ønsket om, at alle børn i kommunen kommer i kontakt med gadeidræt og streetaktiviteter, giver vi et bud på, hvordan faciliteterne kan benyttes af kommunens aller mindste.

Fritidsvejlederne og bevægelses- og idrætskonsulenterne er gået i samarbejde med GAME om at udvikle et idekatalog (se under Inspirationsmaterialer), der har til formål at inspirere til bevægelsesaktiviteter i GAME for børn i alderen 0-6 år. Der tages udgangspunkt i læreplanstemaerne, med fokus på krop, sanser og bevægelse. Aktiviteterne kan være alt fra 'jorden er giftig', til racerløb med scooter og løbecykler. Der er i forløbet fokus på bevægelsesglæde og smil på læben.

Udover faciliteterne stiller GAME også udstyr som bolde, løbecykler, scootere, hjelme og andre nødvendige faciliteter til rådighed.

Forberedelse

Institutioner og dagplejere i Viborg Kommune kan tirsdag formiddag booke sig ind i dele eller i hele huset, og det er gratis. Dette gælder i tidsrummet 8:00 - 12:00.

Efterbehandling

I kan lege videre og bruge nogle af aktiviteterne, som I prøvede i GAME Streetmekka.

Formål

At bruge kroppen med pulsgaranti.
At styrke børns motorik, fantasi og bevægeglæde.
At inspirere pædagogisk personale til bevægelseslege i GAME Streetmekka.

Eksempler fra den pædagogiske læreplan
Krop, sanser og bevægelse Børnene skal inviteres til at få mange forskellige kropslige erfaringer i et læringsmiljø, hvor bevægelsesglæde, kreativitet og leg er nøglebegreber, og hvor det pædagogiske personale understøtter det enkelte barn og skaber fleksible, inkluderende læringsmiljøer.

Sted
GAME Streetmekka Viborg
Nellikevej 2
8800 Viborg
Inspirationsmateriale

Idekatalog - Dagtilbud i GAME Streetmekka Viborg

Tilmelding
Tlf.nr. 53 55 50 55