Fokus på Åben Dagtilbud

14.06.2018

KLC Viborg ønsker at understøtte kommunens børnehuse i forbindelse med den nye dagtilbudslov, hvor der sættes fokus på samarbejdet med det omgivende samfund i beskrivelsen af Åben Dagtilbud. Derfor arbejder vi på at få indsamlet og udviklet forløb til klcviborg.dk. Har du gode ideer, så kontakt os. Vi kommer også gerne ud til jer.

KLC Viborg har til formål at samle og formidle en lang række tilbud fra eksterne læringsmiljøer for børn og unge fra 0-18 år. Læs mere om KLC Viborg her. Vi kommer gerne på besøg i institutionen til personalemøde eller lignede, hvis I ønsker at arbejde jer ind i denne del af dagtilbudsreformen.

Del din gode ide
Har du gode erfaringer med en ekstern aktør (forening, kulturinstitution, virksomhed el.lign.), og har du lyst til at dele med dine kolleger i Viborg Kommune? Så har KLC Viborg udviklet en didaktisk model, hvori det er nemt at beskrive forløbet. Se herunder. KLC Viborg vil efterfølgende kontakte den eksterne aktør og indgå eventuelle aftaler, samt formidle forløbet på www.klcviborg.dk. Således bliver dine gode erfaringer delt med pædagoger og børnehuse i Viborg Kommune, og læringsforløb med det omgivende samfund bliver skabt fælles og delt.

Hvis du vil være med til at skabe en nem adgang til gode kvalitetssikrede forløb i de eksterne læringsrum, er du altid velkommen til at kontakte Line Barbara Pedersen, libpe [at] viborg [dot] dk eller 20 80 11 84, og dele din ide eller erfaring. Hvis du indgår I et samarbejde med en ekstern aktør for at lave et forløb til KLC Viborg, så er der mulighed for at blive frikøbt med vikartimer efter aftale mellem KLC Viborg, din leder og dig.

For udbydere
Er du selv, eller kender du eksterne aktører, der gerne vil blive klogere på at arbejde med læreplanstemaer, så fortæl dem om denne temadag, der stiller skarpt på de nye læreplanstemaer. Dagen er for alle, der tilbyder eller har lyst til at tilbyde forløb for dagtilbud.

Yderligere information
Didaktisk model