Gratis

Digte på Hald

Beskrivelse

Arbejdet med Digte på Hald starter i klassen og fortsættes på Hald Hovedgård. Det er i perioder muligt at få en formidler, men det afhænger af andre arrangementer i huset.

Aktiviteter

Eleverne kigger på de fire store lærreder i Riddersalen og går ud og finder egne inspirationskilder i området omkring Hald. De første skitser til elevernes egne Digte på Hald skrives på almindelige papirblokke. Senere skriver eleverne deres egne 'store' digte på Halds store papir. Hele klassens digtsamling kan samles i klassens egne 'Digte på Hald'.

Forberedelse

I låner klassesættet Digte på Hald og downloader folderen Digte på Hald. I kan fordybe jer både i de håndskrevne digte og de trykte tekster i bogen. I Peter Laugesens efterord kan eleverne læse, hvordan de store digte er blevet til. I inspirationsfolderen kan I også læse digterens egen tekst om inspirationskilderne og vha. inspirationsskemaet finde ud af, hvilken inspirationskilde I foretrækker at bruge.

Efterbehandling

Fortsæt arbejdet med klassens egne Digte på Hald.

Formål

At eleverne prøver kræfter med at skrive digte.

Eksempler fra Fælles Mål
Dansk Der arbejdes med kompetenceområdet Fremstilling, hvor eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situatione. Eleven øver sig i planlægning ved at udarbejde ideer på baggrund af andre tekster og området. I selve fremstillingen arbejder eleven hen imod at udtrykke sig kreativt og eksperimenterende.

Sted
Hald Hovedgård - Det Danske Forfatter- og Oversættercenter
Ravnsbjergvej 76
8800 Viborg

På skolen og på Hald Hovedgård

Undervisningsmateriale