En Viborg-vinder i national cykelkonkurrence

05.01.2022

For andet år i træk vinder en skole fra Viborg Kommune hovedpræmien i Cyklistforbundets Alle Børn Cykler-kampagne.

Der var jubel og glade smil, da eleverne fra 5.B på Nordre Skole blev overrasket af lokalformanden for Cyklistforbundet i Viborg og fik overrakt et gavekort til en mountainbike til alle klassens 23 elever og deres lærer.

5.B har haft 276 cykeldage i løbet af kampagneugerne i efteråret 2021

I Viborg Kommune ønsker vi, at flere skal være fysisk aktive, og her er cyklen et fantastisk redskab. Aktive transportformer styrker nemlig børnenes læring, sundhed og trivsel.

Viborg Kommune havde flest deltagende elever i Region Midtjylland og anden flest på landsplan. 3831 elever i Viborg hoppede på cyklen og deltog i Alle Børn Cykler, og det blev til i alt 17.109 cykeldage.

Godt gået af alle, der deltog, og stort tillykke til 5.B med præmien, som var nye cykler til alle i klassen.

Hvis du vil sætte fokus på aktivtranport eller træne til næste års kampnageuger i september 2022, så kontatk Cyklistforbundet i viborg eller besøg deres profil på KLC Viborg
Frivillige fra Cyklistforbundet i Viborg kommer nu ud til jer og hjælper med sjov cykeltræning for alle børn. Gennem sjove cykellege lærer børnene at blive trafiksikre cyklister.

Andelen af børn, som cykler er desværre faldende inden for de sidste 30 år. Hvis man cykler fra en tidlig alder, bliver cyklen et naturligt transportmiddel i voksenlivet. De frivillige i Cyklistforbundet vil gerne bidrage til, at vi i Danmark fortsat har en stolt cykelkultur. 

Se alle Cyklistforbundets tilbud her