Gratis

Kan man egentlig bygge sin egen sø?

Beskrivelse

Børnene stilles opgaver, som giver dem konkrete erfaringer med naturfænomener. De undersøger og observerer i dialog med voksne, hvordan vand opfører sig, og hvordan vægten af nogle genstande har indflydelse på, hvordan de kan bevæges eller flyttes. Det enkelte barn arbejder i sit eget tempo og kan følge sine overvejelser og indskydelser. Gennemføres som udgangspunkt udendørs.

Aktiviteter

Der vil være en workshop, som alle børn får mulighed for at prøve.

I workshoppen får børnene udleveret materialer og skal selv konstruere og eksperimentere med at bygge deres sø.
Gennem forløbet kan mange begreber komme i spil fx:

  • Hvornår er noget vandret?
  • Står vandet lige højt over hele "søen"? 
  • Hvad betyder det, at noget er vandtæt?
Forberedelse

Snak med børnene om, hvor de tror vand kommer fra, og hvor meget de selv kan løfte:

  • Fyld evt. spande op på legepladsen og find ud af, hvor meget sand de kan løfte.
Efterbehandling

Kan man efterligne aktiviteterne derhjemme på legepladsen? Og hvordan kan aktiviteterne bruges til leg?

Formål

Formålet med dagen er at inspirere børn og voksne til at arbejde eksperimenterende og ingeniøragtigt med naturfænomener.

Pædagogiske mål i forhold til den pædagogiske læreplan 

Natur udeliv og science - Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling. Det pædagogiske læringsmiljø skal endvidere understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed. 

Sted
Naturvidenskabernes Hus
P.E. Eriksens vej 1
8850 Bjerringbro
Tilmelding
Tilmelding
Tlf.nr. 29715408
Tilmeldingsfrist
31.07.2024