Gratis

Skub til læseglæden gennem god litteratur, varierede litterære greb og legende tilgang

Beskrivelse

Målgruppe:
Børnehaveklasseledere og dansklærere i indskolingen. 

Baggrund:
Læselyst, læsetræning, læsemotivation …
I den løbende debat og beskrivelse af danske skoleelevers læsning og læseudvikling hører vi en bred vifte af disse ord anvendt. Men hvordan kan vi være med til at styrke elevernes samlede læseglæde og give dem en oplevelse af at læsning og litteratur er mere end blot ord og tekster - at litteraturen ikke kun er noget i sig selv, men at den gør noget ved os som mennesker? Og hvordan kan vi skabe en varieret undervisning med udgangspunkt i fiktive fortællinger, der giver eleverne en bevidsthed om verden, om sig selv og sig selv i verden.

Indhold:
På dette kursus vil du blive præsenteret for sjove og vedkommende fiktive tekster og universer. Vi vil tage udgangspunkt i en æstetisk og legende tilgang til litteraturundervisningen og give konkrete eksempler på, hvordan man kan skabe sammenhæng mellem læsning og skrivning og åbne op for gode autentiske skrivesituationer og en bevidsthed om fremstillingsformer og tekstkategorier. Med dig hjem får du konkrete idéer og eksempler på undervisningsforløb, der kan bidrage til elevernes læseglæde og forståelse af, at læsning både kan skabe indblik og udsyn.

Desuden vil du blive præsenteret for de muligheder, der findes i mitCFU – med fokus på værker og universer.

Formål:
At opnå viden om og inspiration til, hvordan man gennem æstetiske læreprocesser og legende tilgange kan styrke elevernes læse- og skriveudvikling i arbejdet med fiktion. At opnå kendskab til stærke litterære værker til skolens yngste elever.

Form:
Oplæg med praksiseksempler og øvelser, der aktiverer kursisterne

Underviser:
Maria Thrane, Pædagogiske konsulent VIA CFU

Kontakt
Pernille Lund
Sted
VIA University College
Prinsens Alle 2
8800 Viborg

Lokale oplyses ved indgangen

Tilmelding

Log på Viborg Kommunes kursuskatalog her: Katalog Viborg Kommune (plan2learn.dk) og skriv Skole i søgefeltet. Så kan du læse mere om indholdet i de enkelte kurser og melde dig til efter aftale med din skoleleder. Kurserne er gratis at deltage i.

Tilmelding
Tilmeldingsfrist
30.01.2025