Kunstner Pia Larsen

Forfatter og Illustrator

Om mig

Med uddannelser som Samtidskunstner og Filminstruktør samt forfatter og illustrator af børneeventyret om Zeppi Ballon i rygsækken har jeg udviklet et koncept, som primært skal få børn til at interessere sig mere for bøger, altså skrevne ord, frem for at alt skulle serveres gennem bevægelige billeder med et tilhørende lydspor. Der er her tale om et koncept, hvor elevernes resultater bliver omgjort til e-bøger og kan blive lagt i det digitale bibliotek, Biblioteket i skyen, og altså foreviget.

Indhold & arbejdsmetode

I en tid, hvor al underholdning og formidling serveres gennem en eller anden form for multimedia, forsvinder det skrevne sprog i baggrunden. Det er med denne observation i baghovedet, jeg har iværksat workshoppen, hvorigennem eleverne selv bliver en del af litteraturen. Her kommunikerer de med hinanden på en anderledes måde, da de interesserer sig for hinandens historier og deler oplevelser, interesser, erfaringer m.m.

Efter en kort præsentation af mig, min studiebaggrund og hvorfor jeg fik lyst til at skrive børnebøger, fortæller jeg om grundstenene ved berettermodellen. Her er det specielt reglen om, at alle historier har en begyndelse, en midt og en slutning, jeg lægger vægt på.

Jeg kommer også ind på karakterbeskrivelser og forskellige genrer, man kan vælge. Ens for alle er, at alle skal illustrere en forside. Når vi i fællesskab har snakket lidt, og jeg har svaret på spørgsmål fra eleverne, sættes klassen i gang med at illustrere deres forsider. Her starter jeg med at hjælpe de elever, som ikke ved, hvad de skal skrive om, da dette er en forudsætning for at kunne illustrere forsiden. Derefter står jeg til rådighed for hele klassen og går rundt og hjælper og ikke mindst motiverer, hvor det findes nødvendigt.

Workshoppen er ikke et skrivekursus; det vigtigste er, at eleverne bruger deres fantasi og skriver det, de vil, og ikke lader sig begrænse af det, de kan stave til. Stave- og grammatiske fejl rettes under korrekturlæsning i efterbehandlingen.

Der er her tale om et koncept, hvor elevernes resultater bliver omgjort til e-bøger og lagt på i det digitale bibliotek, Biblioteket i skyen, og altså foreviget.

Se www.zeppiballon.dk for resultater fra tidligere workshops. Hvis klassen har lyst til et specifikt tema, så imødekommes dette naturligvis.

I forkant af en udgivelse, besøger jeg klassen, hvor jeg afvikler en forfatter- og illustratorworkshop, som klæder leverne godt på til skrive- og tegneopgaven.

Udgivelseskonceptet er skræddersyet til skolernes 3. – 9.  klassetrin, hvor eleverne får specifikke temaer og problemstillinger, som hører denne periode i livet til som f.eks.:

Ensomhed, Mobning, Min krop, Min helt, Min jord, Kærlighed, Integration og Hvem er jeg egentlig?

Se eksempler på forløb under Yderligere information.

 

Målgruppe
3.-9.kl.

Forløbstype 2 og 3
Honorar og forløbstyper

Kontaktoplysninger
pl@sommerfugleeffekten.com
Tlf. 26 81 89 31

Tilbage til Kunstnerbank

Yderligere information