Kunstner Gerd Laugesen

Litteratur

Om mig
Jeg underviser børn og unge i Skrivekunst på Kulturskolen Viborg. Jeg er selv forfatter med baggrund i journalistikken. Mit eget arbejde er dokumentaristisk og poetisk. Det arbejder med stoflighed, det konkrete. Det kan for eksempel være min Lommetørklædesamling med digte skrevet på Lommetørklæder. Det handler om at åbne op for et rum, som mange tror er meget abstrakt og derfor umuligt at forstå. At vise at det rum netop er lige ud ad landevejen. At det at skrive er lige som at tale, at skrive et brev, at det at skrive er ligesom naturen, det gror vildt.

Indhold & arbejdsmetode
Jeg ønsker at åbne eleverne og give dem lyst til at skrive. Det handler ikke om at være kreativ, det handler om at gøre noget. Vi skriver i hånden, på gammeldags skrivemaskine, med blæk. Vi graver ned i ordene, vi sætter dem sammen. Vi planter dem. Det handler om at rive sine rødder op og plante sig selv igen. Det gør man hele livet. Jeg vil gerne vise vejen. Vise at vejen nogle gange er umulig at se, men man må gå ud af den, og så finder man måske et system. At skrive handler om at gå ind i det uvisse – og undersøge. Og det handler om at være konkret. Det handler om at bevare sin nysgerrighed og ikke være bange for at stille spørgsmål.

Se eksempler på forløb under Yderligere information.

Målgruppe
Grundskole og dagtilbud

Forløbstype 1, 2 og 3
Honorar og forløbstyper

Kontaktoplysninger
gerdlaugesen [at] gmail [dot] com
30 25 72 90

Tilbage til Kunstnerbank

Yderligere information
Eksempler på forløb