KLC Viborg i luften med kalender og nyhedsbrev

01.06.2017

Og vi er faktisk ret stolte!

På klcviborg.dk kan du danne dig et overblik over de mange spændene forløb, der findes i eksterne læringsmiljøer i Viborg Kommune. Der er pt 30 udbydere med samlet 141 forløb og tallene stiger stødt.

Et lille team på Børn og Unge står for driften og videreudviklingen af KLC Viborg. Vi arbejder på at opsamle, udvikle og formidle læringsforløb i eksterne læringsmiljøer til skoler, dagtilbud og ungdomsuddannelser, så der i fremtiden vil være en bred palette af spændende forløb til kommunens børn og unge.

Synliggørelse af KLC Viborg
En hjemmeside gør ingen gavn uden brugere. Derfor arbejder vi på at synliggøre både vores arbejde og hjemmesiden, så lærere og pædagoger får øjnene op for de mange tilbud. Et af tiltagene er at udgive et månedligt nyhedsbrev med nyheder til grundskolen, dagtilbud og gymnasier. I slutningen af maj uddelte vi 500 klcviborg-kalendere til kommunens skoler, så lærerne dagligt kan blive mindet om, at KLC Viborg findes. Vi håber, det virker.

KLC-ambassadører
Fra skoleåret 2017/2018 får hver skole en KLC-ambassadør. Ambassadørerne har en særlig opgave i at formidle KLC Viborgs tilbud i den praksissammenhæng, hvor det give mening. Vi glæder os meget til dette samarbejde, da det er et vigtigt netværk for at udvikle forløb, som giver mening for begge parter i et læringsperspektiv.

En hjemmeside under udvikling
KLC Viborg er under udvikling. Det er vigtig at have for øje, når I går ind på hjemmesiden. Vi skal skabe den sammen, og vi er afhængige af jeres hjælp, ekspertise og velvillighed, for at det kan blive til en koordinerende formidlingsplatform af det ”lokale guld”.

Læs mere om KLC Viborg her